Råvarer: Oliepriserne falder lidt tilbage men er steget over ugen

Udgivet den 16-08-2024  |  kl. 07:12  |  

Oliepriserne bakker lidt fredag, men er dog fortsat steget set over hele ugen.

Det er anden uge i træk med stigende oliepriser.

De opadgående priser kommer, efter at amerikanske nøgletal har dæmpet frygten for en recession i verdensøkonomien.

Torsdag var bedre tal end ventet for detailsalg og nytilmeldte ledige i USA med til at dæmpe inflationsbekymringerne.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 80,78 dollar mod 81,26 torsdag eftermiddag.

I ugens løb er prisen dog steget fra 79,66 dollar - og på to uger er prisen steget fra 76,81 dollar.

Den amerikanske WTI-olie handles fredag morgen samtidig i 77,82 dollar mod 78,31 dollar torsdag.

I løbet af de seneste to uger er prisen på WTI-olien steget fra 73,52 dollar.

- Amerikanske nøgletal offentliggjort i denne uge har været med til at dæmpe frygten for en kraftig opbremsning i den amerikanske økonomi, siger analytikere hos energikonsulentfirmaet FGE ifølge Reuters.

De forventer, at oliemarkederne nu ville vende tilbage til deres fulde fokus på fundamentale forhold og geopolitik.

I forhold til sidstnævnte er der i markederne en forventning om gengældelsesangreb fra Iran mod Israel på grund af drabet på en Hamas-leder i Teheran.

Reuters skriver også, at en ny forhandlingsrunde begyndte torsdag for at sikre en våbenhvile i Gaza-krigen, selv om israelske tropper fortsatte deres angreb på den palæstinensiske enklave.

Forhandlingerne, som er blevet boykottet af Hamas, vil blive genoptaget i Qatars hovedstad, Doha, fredag.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 2453,34 dollar mod 2452,34 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen
11:08 Renten i laveste niveau i flere år på udsigt til mange rentesænkninger
11:03 Tyskland: ZEW-tilliden skuffede gevaldigt i september