Obligationer/middag: Rentefald på stille makrodag

Udgivet den 19-08-2024  |  kl. 11:28  |  

Ugen er startet med faldende renter på en mandag, hvor der ikke er meget at pejle efter for obligationshandlerne.

Ved middagstid ligger renten for den toneangivende danske statsobligation med et fald på 4 basispoint til 2,19 pct.

Dagens kalender byder ikke på væsentlige nøgletal fra hverken USA eller Europa, men senere taler Christopher Waller, som er medlem af Federal Reserves rentekomité.

Han tilhører den del af centralbankens beslutningstagere, som ofte taler for højere renter, og hvis hans tale er tilbageholdende i forhold til at sænke renten, kan det betyde højere renter, skriver seniorøkonom i Sydbank, Mathias Dollerup Sproegel, mandag morgen.

Talen kommer forud for centralbankens konference i Jackson Hole, som starter torsdag, hvor flere Federal Reserve-direktører går på talerstolen.

- Deres ord vil blive vejet på en guldvægt i forhold til signaler om kommende rentenedsættelser. Fokus vil være på Powell på fredag, når han går på talerstolen. Hvis Powell anlægger en blød tone og anerkender en positiv udvikling i inflationen samt en afmatning på arbejdsmarkedet, kan det presse renterne ned og anspore til øget risikoappetit, skriver Mathias Dollerup Sproegel.

Foruden eftermiddagens tale fra Christopher Waller kommer der fra amerikanske side også tal fra de ledende indikatorer i juli. Her venter økonomerne et fald på 0,4 pct. mod et fald på 0,2 pct. i måneden forinden.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"
15:38 USA/åbning: Intel i ny optur i de første handler - indeks på rekordjagt
15:18 Amerikansk industriproduktion havde mere fart på end ventet i august
14:56 Chefstrateg: Fremgang i detailsalget rykker næppe ved lempelsesomfang i Federal Reserve
14:39 De amerikanske forbrugere spenderede lidt mere i august
14:12 Nykredit om amerikansk rentesænkning: Serie af lempelser på 25 basispoint forventes
14:01 USA/tendens: Håb om lavere renter holder humøret oppe - Microsoft belønnes for aktiekøb
13:31 Tysk vindauktion af landmølleprojekter overtegnet for første gang siden 2022
13:26 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske tal med chokoladeproducent i top
12:50 Europa/aktier: Godt humør frem mod amerikanske med chokoladeproducent i top
12:34 Mærsk har fragtet gods gennem Rusland trods internt forbud
12:29 Investeringsstrateg peger på favoritter inden ny fase med rentenedsættelser
11:56 Gaspriser stiger fra syv ugers lavpunkt: Højt lagerniveau i Europa før fyringssæson
11:53 Obligationer/middag: Rente i ro forud for temperaturmåling på amerikanske forbrug
11:41 Aktier/middag: DSV i fremgang på efterdønninger men fokus er på Fed
11:26 Roblon tæt på nulresultat i tredje kvartal - fastholder årsprognosen