Nordea indgår forlig til 233 mio. kr. i amerikansk hvidvasksag

Udgivet den 27-08-2024  |  kl. 16:18  |  
Aktie tabel

Nordea har indgået et forlig med amerikanske New York State Department of Financial Services (DFS) på 35 mio. dollar eller 233 mio. kr.

Forliget er en konsekvens af en undersøgelse vedrørende tilstrækkeligheden af Nordeas program for forebyggelse af hvidvask i perioden fra 2008 til 2019.

- I forhold til forliget med DFS har Nordea indvilliget i at betale i alt 35 mio. dollar (31,5 mio. euro). Betalingen til den amerikanske myndighed påvirker ikke Nordeas økonomiske stilling i væsentlig grad og vil indgå som en omkostning i Nordeas regnskab for tredje kvartal 2024, oplyser Nordea tirsdag.

De amerikanske myndigheders undersøgelser vedrørte Nordeas tidligere processer, retningslinjer og kontroller for at forhindre hvidvask samt tidligere rammer for compliance - blandt andet i afdelingen Vesterport International Branch i Danmark, der i dag er lukket, samt Nordeas tidligere aktiviteter i de baltiske lande.

Ifølge Nordea er sagen nu lukket, og storbanken er ikke bekendt med andre igangværende eller aktive undersøgelser hos de amerikanske myndigheder i relation til sådanne historiske sager vedrørende forebyggelse af økonomisk kriminalitet, oplyser banken.

- Efter en tæt løbende dialog og samarbejde siden 2019 er vi glade for at kunne afslutte denne sag med DFS. Som vi tidligere har erkendt, undervurderede vi historisk kompleksiteten af indsatsen for at forhindre økonomisk kriminalitet og de nødvendige ressourcer hertil. I de seneste år har vi investeret massivt i vores program for forebyggelse af hvidvask, og bekæmpelse af økonomisk kriminalitet er en af de vigtigste prioriteter for Nordea, siger Jamie Graham, Chief Compliance Officer, i Nordea, i meddelelsen.

Herhjemme er Nordea tiltalt for at have solgt eurosedler for mere end en milliard kroner til vekselkontorer på trods af advarsler fra myndighederne. Det fremgår af et anklageskrift fra National Enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

Nordea er tiltalt for at have overtrådt forskellige lovbestemmelser, som skal hindre hvidvask.

I alt drejer anklageskriftet sig om transaktioner for 26 mia. kr. Nordea har tidligere oplyst, at banken er uenig i NSK's juridiske vurdering af sagen, herunder de juridiske principper.

Sagen skal afgøres af Københavns Byret, hvor der ventes op mod 60 retsmøder.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud
06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde
06:30 Kalender med link - onsdag den 18. september
17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"