Onsdagens obligationer: Renter faldt lidt tilbage før Nvidia-regnskab og vigtige nøgletal

Udgivet den 28-08-2024  |  kl. 17:06  |  

På en dag uden vigtige nøgletal i programmet svingede renterne på det danske obligationsmarked onsdag inden for et snævert interval.

Det var også en handelssession, der var præget af afventende markedsdeltagere forud for regnskabet fra den amerikanske techgigant Nvidia, der lander efter børslukketid i USA.

Det er en begivenhed, der har potentiale til at smitte bredt af på finansmarkedet - og dermed også på renteudviklingen, hvis regnskabet skaber turbulens på aktiemarkedet.

Herhjemme endte renten på den tiårige danske statsobligation onsdag i 2,21 pct. efter et fald på 3 basispoint. I løbet af dagen svingede renten på papiret imellem 2,19 og 2,25 pct.

Mens onsdagens makrokalender var en tynd kop te, så kan investorerne torsdag se frem til spanske og tyske tal for udviklingen i forbrugerpriserne i august.

De kan give et fingerpeg om, hvad det samlede inflationstal for hele eurozonen vil vise på fredag.

Den tyske inflation ventes i august at være aftaget til 2,1 pct. fra 2,3 pct. måneden før, viser et estimat fra Bloomberg News.

Torsdag byder også på den anden opgørelse i USA af BNP-rapporten for andet kvartal.

Første opgørelse viste en vækst på 2,8 pct., og det tal ventes bekræftet i torsdagens reviderede rapport.

Fra USA kommer der torsdag også den ugentlige opgørelse af nytilmeldte ledige, hvor sidste uges tal på 232.000 ventes fastholdt.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Market Close❯ 

Seneste nyheder

08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser
06:32 USA/T-bond: Renten kravlede højere inden centralbanken melder ud
06:32 USA/lukning: S&P og Dow satte rekord inden gassen gik af ballonen før rentemøde
06:30 Kalender med link - onsdag den 18. september
17:55 Europa/lukning: Byggekæde og våbenproducent var yderpoler på grøn dag
17:07 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks ned - rekorder til C25 sat på pause
17:00 Tirsdagens obligationer: Lille rentestigning frem mod amerikansk rentemelding
16:22 Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron
15:49 Vestas-rival stiger for syvende dag i træk: Storbank anbefaler nu "køb"