Tyskland: Inflationen aftog klart i de tunge delstater i august

Udgivet den 29-08-2024  |  kl. 10:09  |  

Det tikker torsdag formiddag ind med forbrugerpristal fra de tyske delstater i august, hvilket i eftermiddag munder ud i et samlet foreløbigt tysk inflationstal for måneden.

Der er landet tal for blandt andet den mest folkerige tyske delstat, Nordrhein-Westfalen, hvor inflationen i august aftog klart.

På årsbasis steg forbrugerpriserne her med 1,7 pct. mod 2,3 pct. i august.

Det samlede tyske inflationstal kommer klokken 14 og ventes at vise et fald i inflationen til 2,1 pct. i august fra 2,3 pct. i juli. Men med formiddagens tal fra delstaterne kan noget tyde på, at tallet kan lande lavere end ventet.

Ifølge en tidligere opgørelse fra Bloomberg News har udviklingen i forbrugerpriserne i Nordrhein-Westfalen ikke afveget mere end 0,45 pct.point fra de nationale forbrugerpriser i de seneste mere end 20 år.

Dermed er tallet normalt en god indikator for den samlede udvikling i Europas største økonomi.

Generelt er niveauet for inflationen kommet godt ned mod - og i flere tilfælde under - ECB's målsætning om omkring 2 pct. i Tyskland, og dermed ser vejen ud til at være banet for, at der er plads til flere pengepolitiske lempelser fra centralbanken.

Bayern, der rangerer som nummer to på listen over de mest folkerige delstater, havde også aftagende inflation i august, og det samme var tilfældet for Brandenburg.

I Bayern, der har Tysklands tredjestørste by, München, som hovedstad, aftog inflationen til 2,1 pct. fra 2,5 pct. i juli. Og i Brandenburg, som omkredser Berlin, aftog inflationen stort til 1,7 pct. i august fra 2,6 pct. i juli.

Baden-Württemberg, der er Tysklands tredjemest folkerige delstat, og Hessen, der er hjemsted for Frankfurt, hvor Den Europæiske Centralbank (ECB) holder til, oplevede også begge en klart aftagende inflation.

I Baden-Württemberg faldt inflationen i årets ottende måned til 1,5 pct. fra 2,1 pct. i juli, og i Hessen var inflationen ligeledes 1,5 pct. i august mod 1,8 pct. i juli.

Overblik over inflationsudviklingen (forbrugerpriser på årsbasis) i august i de delstater, der har rapporteret tal:

Delstat Inflation i august (%) Inflation i juli (%)
Nordrhein-Westfalen 1,7 2,3
Bayern 2,1 2,5
Bade-Württemberg 1,5 2,1
Hessen 1,5 1,8
Brandenburg 1,7 2,6
Sachsen 2,6 3,1

Kilde: Bloomberg News

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  Tyskland❯ 

Seneste nyheder

10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus
10:16 DSV får løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser