National sikkerhed får Spanien til at blokere for ungarsk opkøb

Udgivet den 29-08-2024  |  kl. 16:37  |  

Ungarn og landets stærke leder, Viktor Orbán, er ved at vågne op til en ny virkelighed i EU, efter Spanien har blokeret for, at et ungarsk konsortium overtager den spanske togproducent Talgo.

Det rapporterer Financial Times og AFP.

Den spanske regering blokerer for handlen med henvisning til national sikkerhed.

Det siges ikke direkte, men det er Orban og hans regerings tætte forbindelse til Rusland og præsident Vladimir Putin, som sætter en stopper for handlen, skriver spanske medier.

Økonomiministeriet i Madrid skriver, at man stopper for overtagelsen "af grunde, der er forbundet med Spaniens strategiske interesser og national sikkerhed".

Analysen bag beslutningen vil ikke blive gjort tilgængelig, skriver Financial Times.

Det er en højst usædvanlig udvikling inden for EU-samarbejdet. Men det kan være et varsel om, at der venter mere af samme slags for Ungarn.

Ungarns enegang, dets blokering af støtte til Ukraine, Orbans såkaldte fredsmission til Moskva i sommer, da Ungarns overtog EU-formandskabet, har skabt stor vrede hos EU-partnerne.

Ungarn taler også gerne Kinas sag, når EU beslutter at stramme sin industripolitik over for Beijing.

Det er det ungarske konsortium Ganz-Mavag, som ønskede at overtage spanske Talgo for 619 millioner euro (4,62 milliarder kroner). Konsortiet truer nu med at anlægge sag ved domstolene mod Spanien.

Blandt andet DSB kører med helt moderne togstammer fra Talgo.

/ritzau/

Redaktion

Seneste nyheder

10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus
10:16 DSV får løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
09:21 Sampo-aktien handles nu også i København
09:19 Danske storbanker enige om aftenens rentegyser i USA: Markedet har for høje forventninger
09:11 Aktier/åbning: Novo trækker C25 ned efter udsigt til prisforhandlinger for topsællert
08:55 DSV før løftet kursmålet til 2200 kr. hos svensk storbank
08:46 Danske høreapparataktier får sænke kurasmål hos fransk finanshus
08:37 Obligationer/åbning: Renterne kører sidelæns - al opmærksomhed er på Federal Reserve
08:24 Aktier/tendens: Novo styrer mod kursfald i ventet negativ åbning
08:08 Nordex får tysk mølleordre på 68 megawatt
07:08 Råvarer: Oliepriser stabiliseres efter to dage med stigninger op til rentemelding i USA
07:03 Obligationer/tendens: Stilhed før stormen - markedet træder vande frem til rentemelding
06:44 Asien: Tokyo vender rundt mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:39 Mærsk får sænket kursmålet med 13 pct. hos britisk storbank
06:34 Microsoft og Blackrock går sammen om kæmpe investeringer i kunstig intelligens
06:34 Stor aktie post i ISS skifter ejer - Henrik Lind bliver storaktionær
06:34 Novo forudser Ozempic kommer med i næste prisforhandling i USA
06:34 Novo faldt i USA- handel: Direktør spår Ozempic kommer med i prisforhandling i USA
06:32 Asien: Tokyo går enegang mens amerikansk rentebeslutning afventes
06:32 Valuta: Amerikansk rentemøde lægger låg over dollar-bevægelser