Kursfald i Nvidia giver god købsmulighed mener stort finanshus

Udgivet den 06-09-2024  |  kl. 06:33  |  

Aktien i Nvidia steg torsdag med 0,9 pct., men den er stadig faldet med 15 pct. siden onsdag i sidste uge, inden AI-kæledæggen fremlagde sit regnskab for andet kvartal.

Regnskabstallene var faktisk bedre end ventet på både top og bund, og det var salgsprognosen for tredje kvartal også, men aktien er nu alligevel blevet handlet kraftigt ned. Fordi nervøse investorer frygtede, at prissætningen var blevet for anstrengt, og fordi tiltagende sikkerhedspolitiske spændinger med Kina kan ramme salget i fremtiden.

Samtidig er investorerne heller ikke tilfredse med de afkast på investeringerne i AI-chips, som Nvidias kunder, herunder Microsoft og Alphabets Google, indtil nu har kunnet fremvise, og det giver nervøsitet for, at kunderne vil reducere investeringerne i fremtiden.

De bekymringer bider dog ikke på Bank of America, der ser tilbagefaldet i aktien den seneste uges tid som en chance for at komme ind i aktien, skriver Bloomberg News.

Uroen omkring chip-kæmpen kan dog fortsætte lidt tid endnu, da selskabet også har oplevet udfordringer med igangsætningen af produktionen af den næste generation af koncernens AI-chip, Blackwell. Problemer, som Nvidia imidlertid selv i regnskabet fortalte, nu er løst.

Det har dog allerede presset aktien ned i den laveste kvartil for prissætningen i fem år, fremhæver investeringsbankens analytiker Vivek Arya.

- Den vigtigste fundamentale katalysator for en genrejsning er de kommende uger datapunkter fra forsyningskæden, som bekræfter, at lanceringen af de nye Blackwell-produkter er klar, heddet det ifølge Bloomberg News i en kommentar fra Bank of America.

På længere sigt er Vivek Arya også positiv og forventer, at kunderne de kommende år fortsat vil udbygge deres evner inden for kunstig intelligens og i vid udstrækning vil anvende Nvidias kommende Blackwell-platform såvel som den for tiden dominerende Hopper-chip.

- Teknologisektoren vil give sig selv mindst et-to år mere med intens udbygning af Nvidias Blackwell-chip med sin fire gange løft af AI-træning og 25 gange løft i inference, hedder det.

"Inference" er, når en chip allerede anvender en trænet model på nye data.

- Tiltag indtil nu med den første bølge af store sprogmodeller, der anvender Nvidias Hopper, var bare en teaser.

Analytikerne på Wall Street og omegn er da også samlet set positive over for Nvidias aktie. 66 finanshuse har nemlig en købsanbefaling, ifølge data fra Bloomberg News, mens seks er neutrale, og ingen er negative.

Det gennemsnitlige kursmål er samtidig på 148 dollar, hvilket antyder et potentiale på næsten 40 pct.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Ubisoft steg mens Novo trak europæisk indeks ned
17:34 Amazon hæver lønnen for sine lageransatte
17:07 Onsdagens aktier: DSV sendt ned af CVC's sidste krampetrækninger på rød dag
17:00 Onsdagens obligationer: Rentestigning frem mod amerikansk rentebeslutning
16:34 De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge
15:43 USA/åbning: Handlerne i ro frem mod rentemøde - Google-ejer stiger efter annulleret bøde
15:16 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
15:05 DSV's handel udfordres igen af CVC i brev til Deutsche Bahns bestyrelse: Meget usædvanligt vurderer analytiker
14:20 USA/tendens: Investorerne træder vande inden rentenyt - Google-ejer stiger på slettet bøde
14:16 DSV's opkøb af DB Schenker udfordres: CVC signalerer muligt højere bud
13:34 BASF sendes i vejret af planer om udskilning af forretningsben
13:15 Europa/aktier: Fransk spilfirma i front blandt afventende investorer
12:42 Lundbeck-topchef er positivt overrasket over pipelinen - opkøb kun én af flere muligheder
12:20 Europæiske forsvarsaktier gør comeback - Morgan Stanley ser genopbygning af lagre på vej
11:49 Obligationer/middag: Renten stiger frem mod amerikansk rentemøde
11:30 Aktier/middag: Novo i modgang på amerikanske prisforhandlinger i rødt C25
11:20 Bavarian i stor aftale med Gavi: Skal levere 500.000 mpox-vacciner til Afrika
11:17 Danske Bank indgår forlig med franske myndigheder i hvidvasksagen
11:02 Ørsted indgår aftale med Equinor om kreditter for CO2-fjernelse
10:23 Danske høreapparataktier får sænket kursmål hos fransk finanshus