Aktier/tendens: Grønne aktier og GN tager fokus før inflationstal i eftermiddag

Udgivet den 11-09-2024  |  kl. 08:08  |  
Arkiv: Foto

Ørsted, Vestas og GN kan komme i søgelyset i onsdagens handel med danske aktier, hvor den samlede retning kan blive defineret af enkeltaktiernes udsving.

Handlen med futures indikerer ellers faldende aktier fra start i USA, og også i Asien er børserne malet med rødt onsdag morgen, men det er i høj grad også lokale fænomener, da det amerikanske marked særligt falder efter tv-debatten i nat, hvor markedet tolker det som om, at den demokratiske vicepræsident Kamala Harris kom bedst fra land.

Det smitter også af i Asien, hvor det dog også er en styrket yen, der er med til at trække ned. Det er nemlig særligt de japanske aktier, der falder klart.

- Efter en tirsdag med aktiekursfald i Europa og små stigninger i USA, handler børserne i Asien i rødt anført af Japan, der er tynget af en ny styrkelse af yen. Dollar svækkede sig lidt efter nattens tv-debat mellem de to præsidentkandidater i USA, og fokus rykker nu til dagens hovedbegivenhed: de amerikanske forbrugerpriser, skriver Tina Winther Frandsen, der er chefanalytiker hos Jyske Bank, i en morgenkommentar.

- De er med til at afgøre, om Federal Reserve i næste uge nedsætter renten med 25 eller 50 basispoint. Vi forventer 25 basispoint, og markederne indpriser lige nu omkring 33 basispoint, fortsætter hun.

Herhjemme endte C25-indekset 0,4 pct. lavere i 1951,40 tirsdag, og onsdag morgen indikerer handlen med europæiske futures en stort set flad start for det tyske DAX-indeks.

ØRSTED FÅR LØFTET KURSMÅL HOS BRITISK STORBANK

Britiske HSBC har efter sidste uges gode nyheder fra energiselskabet Ørsted løftet sit kursmål for aktien til 480 kr. fra 455 kr.

Anbefalingen er samtidig fastholdt på "hold", fremgår det af data fra Bloomberg News.

Ændringen kommer efter sidste uges nyhed om, at Ørsted har vundet solide afregningskontrakter på dele af de to britiske havvindprojekter Hornsea 3 og 4 i Nordsøen.

Ørsted-aktien sluttede tirsdag 1,8 pct. lavere i 407,20 kr.

Også GN og Vestas kan komme under lup på grund af en artikel i Børsen, hvor analytikere peger på ti danske aktier, der kan stå foran en kursoptur oven på regnskaberne fra andet kvartal.

Her identificeres de to som de mest attraktive kandidater.

Vestas steg tirsdag med 0,1 pct. til 149,30 kr., mens GN faldt med 3,3 pct. til 158,50 kr.

Sidstnævnte var presset af nyheden om, at amerikanske Apple via en softwareopdatering til selskabets Airpods, kan få hovedtelefonerne til også at fungere som høreapparater.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Novo og GSK sørgede for grøn aktiedag i Europa
17:43 KORR: Vestas foreslår udbytte for første gang siden 2021
17:04 Onsdagens aktier: Vestas og Novo skabte aktiefest på børsen
17:02 Onsdagens obligationer: Svag amerikansk erhvervstillid lagde pres på renten
15:42 USA/åbning: Skuffelser fra Alphabet og AMD giver rød aktiestart
14:29 USA/tendens: Rød start i sigte efter skuffelser fra Alphabet og AMD
14:19 USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning