ChemoMetec afgiver købstilbud på Ovizio Imaging Systems SA

Udgivet den 20-09-2024  |  kl. 15:06  |  

MEDDELELSE NR. 276

20. september 2024

Købstilbud afgivet på virksomheden Ovizio Imaging Systems SA

ChemoMetec har afgivet et indikativt købstilbud på den belgiske virksomhed Ovizio Imaging Systems ('Ovizio'), som er blevet accepteret af virksomhedens ejerkreds. ChemoMetec har nu tre uger til at gennemføre due diligence, og hvis resultatet af denne er positivt, vil ChemoMetec med overvejende sandsynlighed gennemføre købet.

Ovizio har udviklet en holografisk baseret celletæller, der primært anvendes inden for bioprocessing og celle- og genterapi. Ovizios produkt er direkte koblet til kundernes bioreaktorer via et engangsprodukt, som leveres sterilt og med en høj renhedsgrad. Med celletælleren kan celler kontinuerligt trækkes ud fra bioreaktoren og blive analyseret for derefter at blive returneret til bioreaktoren.

Ovizio har en række anerkendte kunder inden for farma- og biotekindustrien og opnåede i 2023 en omsætning på 1,4 mio. euro, hvoraf en betydelig del kommer fra salg af forbrugsvarer og serviceaftaler.

Ledelsen i ChemoMetec vurderer, at de to virksomheders teknologier og kompetencer vil komplementere hinanden på markedet for automatiseret og integreret celletælling.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, hvordan et eventuelt køb af Ovizio vil påvirke ChemoMetecs forventninger til regnskabsåret 2024/25.


Yderligere oplysninger

Martin Helbo Behrens, CEO
Telefon: (+45) 48 13 10 20

Kim Nicolajsen, CFO
Telefon (+45) 48 13 10 20


Om ChemoMetec A/S

ChemoMetec udvikler, producerer og markedsfører instrumenter til celletælling og en lang række andre målinger.
ChemoMetecs instrumenter markedsføres globalt inden for blandt andet farma, biotek og landbrug. ChemoMetec har nogle af verdens førende medicinalvirksomheder blandt sine kunder.

ChemoMetec blev etableret i 1997 og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Se også www.chemometec.com


\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:13 Asien: Generelle kursfald forud for amerikanske inflationsdata
17:59 Scandinavian Tobacco Group Q3: Ser nu for første gang omsætning på over 9 mia. kr.
17:58 Europa/aktier: Største nedtur i bredt europæisk indeks siden 5. august
17:55 Unibrew OVERBLIK Q3: Leverer bedre end ventet organisk vækst
17:53 Scandinavian Tobacco Group oppræciserer forventningerne til 2024
17:41 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:17 Unibrew skruer en smule op for prognosen til 2024
17:06 Tirsdagens aktier: Pandora og FLSmidth var lyspunkter i dystert dansk aktiemarked
17:02 Tirsdagens obligationer: Tysk økonomi i slæbesporet smittede af på renterne
16:46 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for sjette dag i træk
15:48 USA/åbning: Honeywell i vejret i overordnet afdæmpet men let stigende marked
15:43 Tidligere Fed-chef Mester ser færre rentesænkninger næste år efter Trump-sejr
15:36 Aktivistinvestor Elliott har opbygget aktiepost på 5 mia. dollar i Honeywell
14:58 KORR: MT Højgaard opjusterer: Udsigt til bedste driftsresultat i fem år
14:44 Genmab får skåret kursmål med 10 pct. af Deutsche Bank
14:44 Industriglomeratet Schouw nedjusterer og afsøger børsnotering af datterselskab
14:38 Trumps sejr giver færre rentenedsættelser fra Fed spår Jyske Bank
14:31 USA/tendens: Rekordkurs kan blive sat på pause trods ventet plus til Home Depot
14:28 Schouw nedjusterer på grund af usikker global økonomi og geopolitiske spændinger
14:23 Schouw undersøger mulighed for børnotering af fiskefoderselskabet Biomar