Asien: Kinesere med drøn på overhaler alt og alle

Udgivet den 24-09-2024  |  kl. 06:52  |  

De asiatiske aktier ligger generelt i positivt territorium tirsdag, men i modsætning til de foregående dage er det de kinesiske aktier, der agerer trækhest.

Stigningerne kommer efter en tsunami af vækstfremmende og aktiepositive tiltag fra den kinesiske centralbank, People's Bank of China, der blandt andet inkluderer rentereduktioner og en åben pengepose til aktieopkøb og en aktiekurs-stabiliseringsfond.

- Selv om der var en vis forventning om, at der ville blive lanceret stimulerende foranstaltninger, efter at en pressebriefing blev annonceret, er pakken af foranstaltninger indtil videre, vil jeg sige, sandsynligvis større, end markedet forventede, siger chefanalytiker Khoon Goh fra ANZ i Singapore til Reuters.

MSCI's bredeste indeks for Asien-Stillehavsaktier uden for Japan stiger 0,7 pct.

De amerikanske aktiefutures indikerer kursfald på 0,2 pct., når markedet åbner i New York tirsdag eftermiddag.

I Tokyo ser aktieinvestorerne positivt på yenkursen, efter at Bank of Japan har slået fast, at banken ikke har travlt med fremtidige rentestramninger.

Nikkei-indekset stiger 0,7 pct., og Topix-indekset øger 0,6 pct.

I Kina har People's Bank of China afsløret nogle af de mest signifikante tiltag i årevis for at sætte skub i den problemramte økonomi med langvarig gældskrise i ejendomssektoren, fortsat deflationspres og høj ungdomsarbejdsløshed.

- Tiltagene repræsenterer den mest betydningsfulde stimuluspakke siden pandemiens tidlige dage, siger cheføkonom Julian Evans-Pritchard fra Capital Economics i Singapore til AFP.

Økonomen tvivler på, at tiltagene er nok til et fuldt økonomisk opsving, da det vil kræve væsentlig mere finanspolitisk støtte.

- Set som helhed kan det være med til at understøtte økonomien. Men om det er tilstrækkeligt til at løse nogle af de underliggende problemer, især omkring den manglende tillid til økonomien, tror jeg stadig skal ses, siger Khoon Goh fra ANZ.

Et at tiltagene er en stabiliseringsfond til støtte for aktiemarkedet, og Shanghai Composite og CSI 300 reagerer med stigning på 2,4 pct. i begge indeks, mens Hong Kong Stock Exchanges Hang Seng-indekset stiger 3,2 pct.

I Taipei er Taiex-indekset i plus med 0,1 pct., Kospi-indekset i Seoul øger 0,2 pct. mens Singapores Strait Times-indeks er uændret.

Sydneys ASX-indeks står til at lukke med et tab på 0,3 pct.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 +0,8
Topix +0,8
Hongkongs Hang Seng +3,2
China Shanghai Composite +2,4
China CSI 300 +2,4
Taiwan Taiex +0,1
Sydkoreas Kospi +0,2
Indiens BSE Sensex +0,1
Singapores STI 0,0
Sydney ASX 200 -0,3

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Tysk dækfabrikant kørte fra markedet på dag præget af Trump-rally
17:04 Mandagens aktier: Novo steg på fedmehåb på grøn dag med Mærsk som bundprop
17:03 Tesla-aktien har været under belejring: Hedgefonde taber formue efter USA-valg og stigning
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt på nyhedstynd dag
15:43 USA/åbning: Trump-aktier i hopla på dag med indeksrekorder hele raden rundt
15:21 Danske Bank spår optur efter Trump-sejr - har nu stærkeste anbefaling for aktier i frem år
14:36 Baltic Dry-indekset fortsætter op - leverer største stigning i mere end en måned
14:28 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
14:18 USA/tendens: Rekordjagten fortsætter efter årets bedste uge - Tesla fortsat i fin form
13:57 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
13:30 RTX henter ny topchef fra Systematic
13:04 Europa/aktier: ALK i europæisk aktietop på dag præget af optimisme
12:27 Obligationer/middag: Små rentebevægelser på stille dag
11:48 Novo Nordisk er sat på JPMorgans katalysatorliste forud for Cagrisema-data
11:44 Aktier/middag: Investorernes risikolyst er tilbage - Mærsk tynges af handelsbekymringer
09:57 ALK-aktien i vejret efter milliardaftale om næsespray
09:56 ALK-aktien i vejret milliardaftale om næsespray
09:32 Huscompagniet spås lovende 2025 af Danske Bank: Stigende omkostninger bag sænket kursmål
09:27 Aktier/åbning: Positiv ugestart med nyt om Vestas og ALK-Abelló
09:14 Aquaporin indgår milepælsaftale i Centralasien