UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
Kursen for en aktie i Novo Nordisk kan rykke sig mere end 10 pct. på forsøgsdata for medicinalkoncernens næste generation af vægttabsmidler, Cagrisema.
Det mener analytikerne hos det schweiziske finanshus UBS ifølge Bloomberg News.
UBS ser et positivt resultat for det nye fedmemiddel med et vægttab på mere end 25 pct. med "beskedent højere" niveauer af bivirkninger sammenlignet med Wegovy, skriver analytiker Jo Walton.
Ifølge Bloomberg peger han på, at der er en "asymmetrisk nedadgående risiko" i et worst case-scenarie i betragtning af de "høje forventninger og vigtigheden" af det nye middel for Novo.
Et resultat, der er på linje med UBS' basisscenarie, kan føre til en stigning på 2 pct. i Novo Nordisks aktiekurs, mens et worst case-scenarie scenarie kan give en nedadgående effekt på mere end 9 pct.
Det schweiziske finanshus bemærker, at aktier typisk bevæger sig to til tre gange nettonutidsværdien (NVP) på kliniske forsøgsresultater, og "derfor ser vi en potentiel tocifret tocifret pct. aktiekursbevægelse", fremgår det af analysen.
Novo Nordisk-aktien stiger 0,4 pct. torsdag middag til 787,50 kr. Aktien er faldet 23 pct. siden rekorden i kursen i juni - men er steget 12,7 pct. i 2024 indtil nu.
Cagrisema er en kombination af GLP1-analogen Semaglutid, det aktive stof i Wegovy, og et amylinstof. Lige nu vurderes det, at konkurrenten Eli Lilly har det mest virksomme fedmemiddel med sit Zepbound, men forventningen er, at Cagrisema kan overgå både Wegovy og Zepbound.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›