Pund svækket efter lavere inflation end ventet

Udgivet den 16-10-2024  |  kl. 08:41  |  

Den britiske inflation fortsætter ned i gear, og landede i sit laveste niveau siden april 2021.

I september endte inflationen på 1,7 pct. mod ventet 1,9 pct. og 2,2 pct. måneden før.

Kerneinflationen, der er renset for energi, alkohol og tobak, var på 3,2 pct. på årsbasis mod ventet 3,4 pct. og 3,6 pct. i august.

Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i Sydbank, kalder nedgangen i stigningstakten for "overraskende stort":

- Den lavere inflation understreger, at den britiske centralbank, Bank of England, kan fortsætte med at sænke renten, skriver han i en kommentar.

Den britiske centralbank, Bank of England, på meget kort tid hævet renten fra rekordlave 0,1 procent til 5,25 procent, hvilket ramte både britiske forbrugere og virksomheder hårdt. En væsentlig årsag til den høje inflation var de markante stigninger i energipriserne, hvilket betød, at briterne blev ramt af både høje energipriser og de højeste renter siden finanskrisen.

- Den lavere inflation betyder heldigvis, at pilen peger mod lavere renter i Storbritannien. Bank of England har allerede sænket renten én gang i år, men er indtil videre nødt til at bevæge sig forsigtigt med yderligere rentenedsættelser. Inflationen er nemlig blevet trukket ned af lavere energipriser, og kerneinflationen, som udelader prisudviklingen på energi og fødevarer, ligger på 3,2 procent. Dette er i den høje ende, især da lønningerne fortsat stiger med knap fem procent om året, skriver Kim Blindbæk.

I Sydbank venter man, at Bank of England vil sænke renten med yderligere 0,25 procentpoint på rentemødet i næste måned, hvilket vil bringe renten i Storbritannien ned på 4,75 procent.

- Det er stadig en høj rente set i et historisk perspektiv og er fortsat så høj, at den dæmper aktiviteten i den britiske økonomi, påpeger seniorøkonomen.

Pund svækkes efter tallene til det laveste niveau siden den 20. august til 1,2992 dollar per pund fra 1,3075 dollar per pund før offentliggørelsen.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  Storbritannien❯ 

Seneste nyheder

17:54 Ørsted har startet salgsproces for andel af stor britisk havmøllepark
17:53 Europa/aktier: Banker belastede mens Bessent bidrog til balance
17:14 Mandagens obligationer: Finanspolitiske strammer i USA presser renten ned
17:11 Mandagens aktier: I balance trods fald i tunge DSV og Mærsk
17:05 Mærsk-aktien presset af spekulationer om våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
16:50 Mærsk-aktien presset af spekulationer om våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
15:45 USA/åbning: Begejstring for Bessents som finansminister løfter aktierne
15:40 Ørsted blandt favoritterne inden for vedvarende energi hos UBS: Trump-frygten er "overdrevet"
15:15 Ørsted får sænket anbefalingen hos Goldman: Ser risiko for svækket afkast i havvind
15:14 Natixis rygtes i fusionsforhandlinger med Generali vedrørende kapitalforvaltning
14:31 Thyssenkrupp foreslår afvikling af 11.000 stillinger i udfordret stålenhed
14:28 USA/tendens: Bessents begejstrer børserne før handelsstart
14:05 Tørlastindekset Baltic Dry falder for sjette dag i træk
13:50 Macy's udskyder regnskab efter medarbejders rykken rundt på udgifter
13:38 Europa/aktier: Toldvenlig amerikansk finansminsiter holder fællesindeks i balance
13:14 Amerikansk materialistkæde bliver sendt i vejret efter opløftende regnskab
13:12 Teslas optur oven på valget virker følelsesladet advarer børshus
12:40 Fransk it-aktie stiger over 115 pct. efter købstilbud fra den franske regering
11:54 Britisk byggemarkedskæde skuffer med salget og sendes til bunds i Europa
11:29 Obligationer/middag: Rentefald efter Trumps udnævnelse af ny finansminister