Jyske Bank lancerer strategi og langsigtede finansielle målsætninger

Udgivet den 29-10-2024  |  kl. 06:54  |  

"Jyske Bank opjusterede tidligere på måneden forventningerne til 2024 som følge af en fortsat positiv udvikling. Vi lancerer nu en strategi med henblik på at blive en endnu bedre bank for vores kunder," udtaler ordførende direktør Lars Mørch og fortsætter:

"Med et stærkt udgangspunkt på det danske marked og en række styrkepositioner over for både privat- og erhvervskunder vil Jyske Bank over de kommende år gøre mere af det, vi har vist, at vi er gode til og accelerere udviklingen på de områder, hvor vi vil gøre det bedre. Vi støtter bl.a. kunderne i deres bæredygtige omstilling og bruger digitalisering offensivt til glæde for kunderne og for at øge effektiviteten."

"Afledt af strategien har vi sat finansielle mål, hvor vi tilstræber en underliggende forbedring af egenkapitalforrentningen (ROTE) til 10% baseret på en omkostningsprocent under 50 og suppleret af en attraktiv udlodning til aktionærerne," slutter Lars Mørch.

Jyske Bank udnytter de muligheder, der opstår for at skabe værdi for kunderne, og banken vil opsøge samarbejdsmuligheder og herunder være en attraktiv samarbejdspartner for andre aktører i sektoren.

Banken har op til strategilanceringen indrettet organisationen, så kundeorienteringen styrkes i hele værdikæden og indsatser og ressourcer effektivt kanaliseres derhen, hvor det gør størst gavn for kunderne og bidrager mest til bankens lønsomhed. Samtidig er risikostyringen og digitaliseringen styrket.

Jyske Bank forventer at opnå en forrentning af egenkapitalen ekskl. immaterielle aktiver på 10% i 2028 baseret på en forudsat egentlig kernekapitalprocent i den nedre ende af 15-17%, en omkostningsprocent under 50, og en normaliseret nedskrivningsprocent på 8 bp. p.a. Ambitionen om at udlodde 30% af aktionærernes resultat suppleret af aktietilbagekøb fastholdes. Dansk økonomi forudsættes i de kommende år at være præget af betydeligt lavere renter og en balanceret fremgang med høj beskæftigelse og moderat inflation.

Målsætningerne afspejler en underliggende rentabilitetsforbedring, der har til formål at afbøde forventningerne om et betydeligt lavere renteniveau over de kommende år. Målsætningerne vil blive opnået gennem skærpet kundefokus samt fokus på kapitallette indtægter og strukturelle omkostningstiltag. Samtidig sikrer fortsat investering i ny teknologi øget effektivitet.

Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger bl.a. af makroøkonomiske forhold samt udviklingen på de finansielle markeder.

Jyske Bank offentliggør i forbindelse med delårsrapporten for 3. kvartal 2024 en opdatering af strategien, der udbygger ovennævnte forhold, og der henvises i øvrigt til www.jyskebank.dk/ir, hvor dagens telekonference kl. 14 også kan tilgås.

Venlig hilsen 
Jyske Bank

Kontakt:
Ordførende direktør, Lars Mørch, telefon +45 89 89 20 01

CFO, Birger Krøgh Nielsen, telefon +45 89 89 64 44

Vedhæftet fil

Strategimeddelelse 20241029

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:12 JPMorgan-strateg spår større vækst hos amerikanske selskaber end hos europæiske
10:40 Morgan Stanley ser gode muligheder i Carlsbergs Britvic-køb: Genoptager med "overvægt"
10:36 Vestas-aktien i laveste niveau i mere end fem år
09:43 Carlsberg får sænket kursmålet med knap 18 pct. hos fransk børshus
09:42 Danske Andelskassers Bank ser lavere resultat i investeringstungt 2025
09:37 Danske Bank venter stærkt fjerde kvartal fra Pandora og løfter kursmål
09:12 Storbanker venter amerikansk aktiefest under Trump
09:08 Aktier/åbning: Mærsk sendes til bunds i rødt marked efter skåret anbefaling og kursmål
08:53 Obligationer/åbning: Renterne starter i slæbegear - taler får fokus i eftermiddag
08:46 Norden får sænket kursmålet hos svensk børshus
08:28 Bitcoin sætter rekord i vente på indsættelsen af Donald Trump
08:20 Aktier/tendens: Mærsk i fokus med sænket anbefaling og kursmål - markedet venter på Trump
07:29 Råvarer: Oliepriserne falder da markedet afventer indsættelsen af præsident Donald Trump
07:20 Donald Trump har lanceret ny kryptovaluta som allerede er milliarder værd
07:07 Sydbank: Spænd selen - Donald Trump kan starte toldkrig mandag
07:05 Obligationer/tendens: Lukkedag i USA og ingen større nøgletal holder markedet i ro
06:58 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:37 Mærsks konkurrenter i Asien falder mandag
06:37 FAKTA: Det sker på dagen for Donald Trumps indsættelse
06:34 Mærsk får sænket kursmålet hos Jefferies med 23 pct. og mister købsanbefaling