Aktier/åbning: Rød morgen med fremgang til Sydbank efter bedre end ventet regnskab

Udgivet den 30-10-2024  |  kl. 09:22  |  
Arkiv: Foto

Onsdag morgen byder på røde tal på det danske aktiemarked, hvor Sydbank dog går mod tendensen med fremgang efter sit regnskab, som landede kort inden markedsåbning og viste bedre end ventet i basisindtjening og nettoresultat.

Det danske eliteindeks, C25, er onsdag åbnet med et fald på 0,6 pct. til 1895,52, hvor ISS topper indekset med en lille stigning på 0,4 pct. til 134 kr., mens NKT falder til bunds med minus 3,5 pct. til 641 kr.

Dermed ser tendensen ud til at fortsætte for C25-indekset, som tirsdag faldt for syvende gang ud af de seneste otte handelsdage, der endte dagen med en tilbagegang på 0,8 pct.

BEDRE END VENTET REGNSKAB FRA SYDBANK

Regnskabssæsonen fortsætter, hvor der onsdag morgen kom regnskab fra Sydbanks tredje kvartal.

Her kunne banken præsentere et bedre end ventet tredje kvartal målt på basisindtjeningen, som består af de vigtige poster for nettorente- og gebyrindtægter, mens også nettoresultatet endte over analytikernes forventninger trods tilbagegang i forhold til samme periode sidste år.

Basisindtjeningen faldt i kvartalet til 1801 mio. kr. fra 1838 mio. kr. i samme periode sidste år, mens analytikerne ifølge et estimat indsamlet af banken selv havde regnet med et fald til 1784 mio. kr.

Nettoresultatet faldt til 772 mio. kr. fra 917 mio. kr. sidste år, hvor analytikerne havde regnet med 734 mio. kr.

Bankaktien er onsdag åbnet med en stigning på 2,4 pct. til 324,60 kr. oven på regnskabet.

ØRSTED SÆLGER ANDEL I FIRE HAVVINDMØLLEPARKER

Ørsted har solgt en andel på 12,45 pct. af fire af selskabets britiske idriftsatte havvindmølleparker, Hornsea 1, Hornsea 2, Walney Extension og Burbo Bank Extension, der har en samlet kapacitet på cirka 3,5 GW

Værdien af transaktionen er 1,745 mia. pund svarende til 15,7 mia. kr., oplyser Ørsted i en børsmeddelelse onsdag morgen.

Aftalen er indgået med Brookfield, selskabets institutionelle partnere og dets børsnoterede partner Brookfield Renewable om salget af de fire vindmølleparker. Og handlen ventes afsluttet inden udgangen af 2024 med forbehold for myndighedsgodkendelser.

Ørsted-aktien sendes kort efter åbning frem med 0,3 pct. til 421,20 kr.

USAS SUNDHEDSMYNDIGHEDER FANDT FLERE FEJL VED INSPEKTION HOS NOVO I KALUNDBORG

De amerikanske sundhedsmyndigheder FDA har i marts 2024 foretaget en inspektion af Novo Nordisks fabrik i Kalundborg, hvor de fandt flere kvalitetsmæssige mangler. FDA's observationsliste indeholder otte punkter, hvoraf et påpeger utilstrækkelige skriftlige procedurer for fremstilling, forarbejdning og pakning af lægemidler. Novo Nordisk har bekræftet kritikken fra FDA og oplyser, at den vedrører produktionsprocessen for Awiqli, en ugentlig insulin til behandling af diabetes type 1 og 2.

Novo-aktien faldt tirsdag 0,3 pct. på børsen i USA. I København er aktien onsdag åbnet med et fald på 0,4 pct. til 766 kr.

KURSMÅLNYT TIL LUNDBECK OG JYSKE BANK

Medicinalselskabet Lundbeck har fået løftet kursmålet til 50 kr. fra 35 kr. af finanshuset Jefferies, som samtidig fastholder sin anbefaling "hold".

Det fremgår af et notat fra banken.

Jefferies' kursmål indikerer et potentielt afkast på 9,9 pct. over de næste 12 måneder med udgangspunkt i tirsdagens lukkekurs på 45,50 kr.

Onsdag morgen handles Lundbeck-aktien 1 pct. højere i 45,94 kr.

Inden for den finansielle sektor har Jyske Bank fået sænket anbefalingen til "hold" af analytikerne hos Nordea, der tidligere havde anbefalingen "køb" og et kursmål på 595 kr, viser data fra Bloomberg.

Nordea sætter ikke kursmål, når anbefalingen er den neutrale "hold".

Den nye anbefaling kommer efter Jyske Banks regnskab for tredje kvartal tirsdag, hvor en ny strategi var en slem skuffelse for investorerne, der havde håbet på et nyt aktietilbagekøbsprogram og mere ambitiøse målsætninger for de kommende år.

Det sendte tirsdag Jyske Bank til bunden af C25-indekset med et stort dyk på 9,4 pct. Onsdag morgen falder den yderligere 1,3 pct. til 478,60 kr.

AFVENTER REGNSKAB FRA KRISERAMTE GREEN HYDROGEN SYSTEMS

Derudover venter den onsdag regnskab fra kriseramte Green Hydrogen Systems, som onsdag morgen har meddelt at, der skiftes ud i topledelsen, hvor tyske tyske René Umlauft overtager posten som administrerende direktør fra Peter Friis.

Selskabet kunne tidligere på måneden oplyse, at der ikke var nok gang i forretningen til at kunne nå egen prognose for 2024.

Samtidig lancerede selskabet "betydelige" tiltag, der skal sikre restrukturering og omkostningsbesparelser, så Green Hydrogen Systems kan nå break even i regnskabsbøgerne hurtigere end tidligere ventet.

Derudover oplyste Green Hydrogen, at pengekassen var ved at være tom, og at selskabet var på vej til ikke at kunne leve op til sine kreditorers krav ved udgangen af oktober, ligesom kapitalreserverne ventes at være helt væk i løbet af første halvår 2025 med det nuværende setup.

Nedjusteringen sendte aktien ud i frit fald, og den er siden 9. oktober, dagen inden nedjusteringen, faldet med 56,1 pct. med udgangspunkt i tirsdagens lukkekurs.

Onsdag morgen stiger aktien aktien 5,5 pct. til 2,24 kr.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:54 USA/åbning: Eli Lilly på vej mod største fald siden år 2000 i lidt surt marked
14:23 Super Micro i frit fald: Revisionshus siger op under gennemgang af tal
13:29 USA/tendens: Eli Lilly og Alphabet kan blive yderpoler i fladt marked
13:25 Novo falder oven på skuffende salgstal fra rival: Men væksteventyret virker intakt mener analytiker
12:14 Novo-rival skuffer stort med salgstal for tredje kvartal
12:07 Obligationer/middag: Fortsat rentefald midt i nøgletalsstorm
12:06 Novo-rival skuffer stort med salgstal for tredje kvartal
12:03 Amerikansk Novo-konkurrent styrtdykker i formarked efter skuffende regnskab og nedjustering
11:53 Ørsted falder efter andelssalg: Canadisk børshus peger på lav pris som årsag
11:43 Alm. Brand Group skærer 110 stillinger
11:27 Aktier/middag: NKT ramt af nervøse spændinger efter rivalregnskab i gennemgående surt C25
10:58 Sydbank er klar til fusioner i ny strategiperiode: Men Sydbank skal være fortsættende bank
10:42 Green Hydrogen Systems kommer med ikke uventet dundrende underskud
10:37 Sydbanks topchef ser samme kurs i ny strategiperiode med fokus på vækst
10:07 Tysk økonomi voksede uventet i tredje kvartal
09:46 Ørsted er ifølge Sydbank kommet fint fra start med salg af ejerandele i britiske havparker
09:38 NKT falder sammen med Nexans efter rivalens regnskab
09:22 Spansk inflation steg overraskende i tredje kvartal
09:22 Aktier/åbning: Rød morgen med fremgang til Sydbank efter bedre end ventet regnskab
09:06 Bedre end ventet kvartal fra Sydbank og ny treårig strategi med fokus på vækst