Carlsbergs topchef: Forbrugerne holder igen og særligt i Kina er forbruget skruet ned

Udgivet den 31-10-2024  |  kl. 10:34  |  

Flere år med høj inflation og store prisstigninger sætter sine spor hos forbrugerne, der er blevet mere tilbageholdende. Særligt i Kina holder det hårdt hos forbrugerne.

Det fortæller Jacob Aarup-Andersen, der er administrerende direktør i Carlsberg, til MarketWire i forbindelse med bryggeriets handelsopdatering for tredje kvartal.

Carlsberg havde overordnet et lidt svagere tredje kvartal, end det var ventet af analytikerne, trods omsætningsvækst og en organisk salgsfremgang.

Jacob Aarup-Andersen betegner selv perioden som et "godkendt kvartal, i hvad der må siges at have været et tungt bagtæppe med en forbruger på tværs af de fleste af vores markeder, der har holdt igen".

- Det er lige fra dyre designertasker til biler til øl - vi ser det på tværs alle steder, forklarer topchefen.

I Vesteuropa er det tre år med høj inflation og prisstigninger, der sammen med makroøkonomisk usikkerhed tynger forbrugertilliden. Det får forbrugerne til at søge væk fra de dyrere varer og mod økonomivarer.

Prisudviklingen har også betydet, at forbrugerne går mindre ud og dermed drikker færre øl på barer og restauranter - både i Asien og i Europa.

KINA TESTER BUNDNIVEAU

Endnu sværere står det til i Kina, hvor forbrugertilliden lige nu tester nye bundniveauer.

- Hver måned ser vi endnu lavere forbrugertillidstal ud af Kina, som rammer alle forbrugsgodeselskaber ret hårdt, siger Jacob Aarup-Andersen.

- Det, vi ser med den kinesiske økonomi, er, at du har et boligmarked, der er meget stramt, med faldende boligpriser. Mangel på et socialt sikkerhedsnetværk gør, at når folk ser økonomien forværres, holder de igen med forbruget, fortsætter han og fremhæver, at Carlsberg trods alt stadig tager markedsandele i Kina.

Som tingene står, er der heller ikke lagt op til en snarlig bedring hos de kinesiske forbrugere. Indtil videre har den kinesiske regering forsøgt sig med hjælpepakker til at kickstarte forbruget - dog endnu uden større effekt.

- Der er en række stimuluspakker, der er kommet ud. Indtil videre har det ikke været nok til at rykke forbrugerne, men det er da positivt at se, at der nu er en erkendelse af problemet, og at man begynder at gøre noget ved det. Men vi er ikke nået til punkt, hvor vi kan se en vending hos den kinesiske forbruger, fortæller topchefen til Marketwire.

Han fortæller videre, at man i Carlsberg ikke ser et vendepunkt i Kina lige foreløbig.

- Der kan være et håb for, at forbrugertilliden bliver forbedret i 2025, når nogle af de her stimuluspakker begynder at have en effekt, siger Jacob Aarup-Andersen.

Det er særligt salget af premium-øl, der er aftaget i Kina, mens salget af mere prisvenlige "mainstream"-ølmærker er blevet prioriteret.

- Der, hvor forbrugerne er under pres, har vi stærke brands og varemærker, som er tilgængelige prismæssigt, som gør, at vi kan fastholde forbrugerne, så de ikke forlader os.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:51 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer stort
14:48 USA/åbning: Rød åbning med modvind til Meta og Microsoft
13:18 USA/tendens: Microsoft og Meta kan koste rød åbning
13:03 Lundbeck fremlægger positive fase 3-resultater med migrænemiddel
12:59 Norden-topchef ser svagt tankmarked fra øget konkurrence - men der er tegn på bedring
12:43 Europa/aktier: Vigtigt aktieindeks på vej mod værste måned i et år
12:39 Renten har peaket - vi skal finde indtjening andre steder siger Danske Banks topchef
12:09 Obligationer/middag: Eurozonens inflationstal skuffer - renten ligger en smule højere
11:47 Aktier/middag: Stærk regnskabstrio forhindrer ikke nyt C25-dyk
11:27 Gubra i stejl nedtur: Tysk partner skrinlægger vægttabskandidat
11:19 Inflationstakten i eurozonen stiger - seniorøkonom afblæser panik
11:17 Gubras tyske partner skrinlægger vægttabskandidat - aktien falder tungt
11:14 Prisen på containerfragt stiger for første gang i 15 uger
10:59 Coloplast-rival styrtdykker efter modvind i Kina
10:34 Carlsbergs topchef: Forbrugerne holder igen og særligt i Kina er forbruget skruet ned
10:01 Netcompany/CEO: Øget aktietilbagekøbsprogram vidner om tro på selskabet og kunderne
09:36 Aktier/åbning: Mærsk og Danske Bank jorder indledende kursfald
09:24 Danske Banks opjustering overrasker - men kvaliteten af den skuffer
09:17 Rederiet Norden ramt af svage tankrater: Koster toppen af prognosen
09:05 Mærsk-analytiker: Svag fremgang i fragtede containere kan blive en udfordring