Valuta: Dollar og bitcoin på himmelflugt efter foreløbige valgresultater
Amerikanske dollar og bitcoin styrkes markant onsdag morgen, i takt med at resultaterne fra det amerikanske præsidentvalg indikerer, at det bliver Donald Trump, der overtager roret i Det Hvide Hus.
Usikkerheden lurer dog stadig, da resultaterne er foreløbige og flere af de vigtige svingstater har så tæt et opløb, at en forudsigelse af resultatet er umulig.
Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger onsdag morgen ved 6.30-tiden i 104,73 mod 103,67 tirsdag eftermiddag.
Dollar er dermed styrket over 4 pct. efter at have ramt en bund på 100,15 på indeksniveau i slutningen af september.
Glemt er den forventede rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i morgen, torsdag, mens investorerne koncentrerer sig om "Trump-handler" i forlængelse af de foreløbige resultater, der løbende siver ind i det tætte amerikanske præsidentvalg.
Men selv om stemmeoptællingen endnu ikke er fuldkommen nationalt, og at det kan tage timer eller måske endda dage, før det endelige resultat foreligger tager investorerne forskud på en sejr til Donald Trump.
Valget kommer forudsigeligt til blive afgjort i de syv svingstater, Georgia, Arizona, Michigan, Nevada, Pennsylvania og Wisconsin, samt North Carolina, som Trump har sikret sig.
Og i den vigtige svingstat Georgia har Donald Trump føringen med mere end halvdelen af stemmesedlerne optalt.
- Markedet ser ud til at reagere på Trumps stærke resultat indtil videre i Georgia, siger analytiker James Kniveton fra Convera til Reuters.
En potentiel Trump-sejr sender bitcoin på himmelflugt. Trump anses som som mere aktivt støttende for kryptovalutaen end Harris, og bitcoin var oppe at ringe på 75.000 dollar inden et mindre fald til 74,025 dollar er sat ind.
Investorerne har også forskud på en Trump-sejr ved at sende kinesiske yuan og mexikanske peso markant ned.
Peso svækkes 2,3 pct., og offshore-yuan blvie sendt 1 pct. ned.
Mexico og Kina er blandt de lande, der står til at blive hårdest ramt af Trumps told og handelspolitik.
Dollar koster onsdag morgen ved 5-tiden 153,34 yen mod 152,05 yen tirsdag eftermiddag ved 17-tiden.
Euro ligger samtidig i 1,0780 dollar mod 1,0902 dollar tirsdag eftermiddag, og pund koster 1,2913 dollar mod 1,3002 dollar tirsdag.
.\\˙ MarketWire
Tags: Forex❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›