Bank of England sænker renten for anden gang i år

Udgivet den 07-11-2024  |  kl. 13:18  |  

Den britiske centralbank, Bank of England, har sænket renten for anden gang i år, men signaler om en hurtigere lempelsescyklus er udeladt, da statsbudgettet ses drive inflationen op med helt op til et halvt pct.point.

Bank of England reducerer renten med 25 basispoint til 4,75 pct.

Det var også, hvad der var ventet blandt økonomer på forhånd.

Dermed har centralbanken sænket renten for anden gang i år efter den første nedsættelse i august. Her blev renten sænket fra 5,25 pct., hvor den havde ligget i fire år efter coronapandemien.

Otte ud af det pengepolitiske udvalgs ni medlemmer stemte for rentenedsættelsen, mens Cathrine Mann var eneste medlem, der foretrak at fastholde renten på 5 pct.

- Vi er nødt til at sikre, at inflationen forbliver tæt på målet, så vi kan ikke sænke renten for hurtigt eller for meget, siger topchef Andrew Bailey i meddelelsen fra centralbanken.

- Men hvis økonomien udvikler sig, som vi forventer, er det sandsynligt, at renten vil fortsætte med at falde gradvist herfra.

Bank of Englands vej til yderligere lempelser er blevet kompliceret både af finansminister Rachel Reeves' budget, der blev præsenteret den 30. oktober, og valget af Donald Trump som amerikansk præsident.

Storbritannien planlægger nu at bruge 70 mia. pund om året, hvoraf næsten halvdelen er finansieret ved lån.

Pundet bliver efterfølgende styrket til 8,9611 kr. fra 8,9450 kr. umiddelbart før meddelelsen.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  macro❯  Storbritannien❯ 

Seneste nyheder

17:54 Ørsted har startet salgsproces for andel af stor britisk havmøllepark
17:53 Europa/aktier: Banker belastede mens Bessent bidrog til balance
17:14 Mandagens obligationer: Finanspolitiske strammer i USA presser renten ned
17:11 Mandagens aktier: I balance trods fald i tunge DSV og Mærsk
17:05 Mærsk-aktien presset af spekulationer om våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
16:50 Mærsk-aktien presset af spekulationer om våbenhvile mellem Israel og Hizbollah
15:45 USA/åbning: Begejstring for Bessents som finansminister løfter aktierne
15:40 Ørsted blandt favoritterne inden for vedvarende energi hos UBS: Trump-frygten er "overdrevet"
15:15 Ørsted får sænket anbefalingen hos Goldman: Ser risiko for svækket afkast i havvind
15:14 Natixis rygtes i fusionsforhandlinger med Generali vedrørende kapitalforvaltning
14:31 Thyssenkrupp foreslår afvikling af 11.000 stillinger i udfordret stålenhed
14:28 USA/tendens: Bessents begejstrer børserne før handelsstart
14:05 Tørlastindekset Baltic Dry falder for sjette dag i træk
13:50 Macy's udskyder regnskab efter medarbejders rykken rundt på udgifter
13:38 Europa/aktier: Toldvenlig amerikansk finansminsiter holder fællesindeks i balance
13:14 Amerikansk materialistkæde bliver sendt i vejret efter opløftende regnskab
13:12 Teslas optur oven på valget virker følelsesladet advarer børshus
12:40 Fransk it-aktie stiger over 115 pct. efter købstilbud fra den franske regering
11:54 Britisk byggemarkedskæde skuffer med salget og sendes til bunds i Europa
11:29 Obligationer/middag: Rentefald efter Trumps udnævnelse af ny finansminister