Råvarer: Oliepriserne står i stampe på skuffelse over Kinas nye støttepakke

Udgivet den 12-11-2024  |  kl. 08:22  |  

Oliepriserne står i stampe tirsdag morgen, idet investorer ikke er overbeviste om, at Kinas seneste støttepakke er tilstrækkelig til at sætte gang i den indenlandske olieefterspørgsel. Samtidig er bekymring for et globalt overudbud af olie medvirkende til at drive priserne ned.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 71,80 dollar mod 71,75 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 67,97 dollar mod 68,15 dollar mandag eftermiddag.

Den kinesiske regering løftede sløret for en ny støttepakke på 1400 mia. dollar fredag, der blandt andet har til formål at hjælpe de lokale regeringer med at komme deres budgetunderskud til livs. Ifølge analytikere giver støttepakken ikke et tilstrækkeligt boost til den vigende kinesiske efterspørgsel, der i sidste måned voksede i det laveste tempo i fire måneder, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Senere tirsdag afventer råvarehandlere den månedlige rapport fra Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec. I rapporten vil de holde særligt øje med, om organisationen fortsat vil udskyde tilbagerulningen af sine planlagte produktionsnedskæringer til februar.

Ifølge Vivek Dhar, analytiker ved Commonwealth Bank of Australia, vil Opecs potentielle iværksættelse af produktionsnedskæringerne allerede fra januar resultere i et globalt overudbud af olie, hvilket vil tynge priserne yderligere ned. Derfor forudser hun, at Opec vil fortsætte med at udskyde produktionsnedskæringerne, skriver Reuters.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 2604,88 dollar mod 2614,76 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Sebastian Grünfeld

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

07:29 Råvarer: Oliepriserne falder da markedet afventer indsættelsen af præsident Donald Trump
07:20 Donald Trump har lanceret ny kryptovaluta som allerede er milliarder værd
07:07 Sydbank: Spænd selen - Donald Trump kan starte toldkrig mandag
07:05 Obligationer/tendens: Lukkedag i USA og ingen større nøgletal holder markedet i ro
06:58 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:37 Mærsks konkurrenter i Asien falder mandag
06:37 FAKTA: Det sker på dagen for Donald Trumps indsættelse
06:34 Mærsk får sænket kursmålet hos Jefferies med 23 pct. og mister købsanbefaling
06:34 Trump vil udstede op mod 100 ordrer allerede første dag
06:34 Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:32 Valuta: Forsigtig ugestart med Donald Trump i centrum på amerikansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Marginalt renteplus på blodfattig dag på obligationsmarkedet
06:32 USA/lukning: Intel toppede grønne indeks efter opkøbsrygter - bedste uge siden valget
06:30 Kalender med link - mandag den 20. januar
17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske