Valuta: Gevinster trækkes i land efter to ugers "Trump-handel" - dollar svækkes igen

Udgivet den 19-11-2024  |  kl. 06:32  |  

De finansielle markeder trækker tirsdag lidt i land oven på sidste uge markante turbohandel i kølvandet af Donald Trumps sejr i præsidentvalget i USA.

Styrkelsen af amerikanske dollar giver sig nu udslag i gevinsthjemtagning, hvilet giver de japanske myndigheder mulighed for at tørre sveden af panden, og lægge planer om intervention tilbage i skuffen - i hvert fald for en tid.

Dollarindekset, der vægter amerikanske valuta over for euro, den japanske yen, det britiske pund, den canadiske dollar, schweizerfranc og den svenske krone, ligger tirsdag morgen i 106,14 mod 106,48 mandag eftermiddag.

Trods effekten af gevinsthjemtagning er dollar styrket mere end 2 pct. i indeværende måned.

Styrkelsen er sket på baggrund af reducerede forventninger til omfanget af rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og på baggrund af forventninger om at den kommende præsident, Donald Trump, vil gennemføre den i valgkampen udråbte politik.

Og det er en politik med forhøjede toldsatser, reduceret immigration og gældsfinansierede skattelettelser, der frygtes at puste til de resterende gløder fra de seneste års inflationsbål og få prisstigningscyklussen til af genopblusse for fuld kraft.

Svækkelsen af dollar betyder, at den japanske yen er vendt tilbage til et niveau tæt på 154 yen per dollar - eller knap 3 yen mindre en ved udgangen af sidste uge.

Bank of Japan står i en penibel situation, da centralbankens begyndende normalisering af pengepolitikken var ved at blive kørt at sporet af det nylige japanske parlamentsvalg, hvor den siddende LDP-ledede regering mistede sit flertal.

Det fik centralbankchef Kazuo Ueda til at holde kortene tæt til kroppen ved en tale fredag og undlade at give nogen indikationer om, hvorvidt en renteforhøjelse er på dagsordenen i december.

- Den nylige svækkede yen fik mange markedsdeltagere til at forvente, at Ueda ville holde en stram retorik. Vi mener, at økonomien og prispresset er et stærkt argument for en renteforhøjelse i december, men meget vil afhænge af, om der er politisk modstand, da LDP søger at genvinde offentlig støtte efter det dårlige resultat af det seneste parlamentsvalg, siger valutastrateg Rodrigo Catril fra National Australia Bank i Sydney til Reuters.

Yen er svækket omkring 7 pct. siden oktober og var tæt på 157 yen per dollar i sidste uge, hvilket fik markedet til at være på vagt over for en indgriben fra de japanske myndigheders side.

Dollar koster tirsdag morgen 154,09 yen mod 155,00 yen mandag eftermiddag.

Euro koster samtidig 1,0596 dollar mod 1,0574 dollar mandag eftermiddag, mens pund koster 1,2682 dollar mod 1,2640 dollar mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Forex❯ 

Seneste nyheder

11:18 Aktier/middag: Ruslands sabelraslen sender aktierne i rødt
10:39 Dansk cannabisaktie buldrer op med udsigt til permanent medicinsk cannabisordning
10:21 Tysk industrikoncern stiger efter "respektabelt" resultat i svært markedsmiljø
10:08 Schweizisk rival til Demant og GN vokser pænt i svært marked - men driften halter
09:54 Schweizisk rival til Demant og GN vokser pænt i svært marked - men drifter halter
09:36 Rockwool får løftet kursmålet hos Danske Bank inden regnskab
09:22 Silkeborg IF Invest stiger 16 pct. efter salg af fodboldklubben til udenlandske ejere
09:12 Aktier/åbning: Coloplast topper lysegrønt C25 fra start efter løftet anbefaling
09:02 Silkeborg IF Invest sælger 80 pct. af fodboldklubben Silkeborg IF
08:51 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start efter amerikansk mandagsdyk
08:26 Rockwool får sænket anbefalingen hos Jyske: Opsvinget i byggeriet lader vente på sig
08:25 Aktier/tendens: Demant og GN får opmærksomhed med rivalregnskab før ventet lysegrøn start
08:25 Super Micro Computers bragede op efter Nasdaq-notering blev reddet i sidste øjeblik
07:55 Høreapparatproducenten Sonova voksede på opkøb og positiv modtagelse af nye produkter
07:21 Råvarer: Norske forsyningsafbrydelser sender oliepriserne op
07:14 Obligationer/tendens: Udsigt til rentefald efter amerikansk dyk mandag
06:41 Asien: Varierende plusser - men Fastlandskina står uden for
06:32 Asien: Varierende plusser - men Fastlandskina står uden for
06:32 Valuta: Gevinster trækkes i land efter to ugers "Trump-handel" - dollar svækkes igen
06:32 USA/T-bond: Små rentefald mandag trods mindre lempelsesoptimistiske storbanker