Nyt aktietilbagekøbsprogram

Udgivet den 16-12-2024  |  kl. 17:00  |  

Herlev 16 december 2024
Selskabsmeddelelse 49/2024                                                               

SIG IVÆRKSÆTTER NYT TILBAGEKØB AF EGNE AKTIER:
Selskabet meddelte i selskabsmeddelelse (44/2024), at man ville gennemføre et aktietilbagekøbsprogram for maksimalt DKK 5 mio. DKK i perioden 20 november 2024 - 13 december 2024, begge dage inklusive. Resultatet heraf blev at selskabets købte i alt 191.526 aktier tilbage for DKK 624.784,78 svarende til en gennemsnitspris pr. aktie på 3,26.

I tillæg hertil meddelte selskabet i selskabsmeddelelse (46/2024), at resultat efter skat for Ytd.- november 2024 blev på DKK 12.8 mio. og at selskabets egenkapital ultimo november 2024 udgjorde DKK 192.40 mio. svarende til en udvandet indre værdi pr. aktie på 4.13.

Selskabet gennemfører i perioden 17-20 december 2024 et nyt aktietilbagekøbsprogram for DKK 4.375.215 (Restbeløbet fra de DKK 5 mio.), hvor man maksimalt vil kunne købe 1.342.090 aktier til kurs DKK 3,26.

Selskabet ejer forud for programmet 1.073.464 egne aktier svarende til 2,28% af selskabets aktiekapital. Det samlede antal aktier i virksomheden er i alt 47.022.205 aktier, inklusive egne aktier

Grundlag for aktietilbagekøbet:
På selskabets ordinære generalforsamling den 12. april 2024 blev selskabet bemyndiget til at købe egne aktier. Bemyndigelsen har følgende ordlyd:

"Generalforsamlingen har den 12. april 2024 bemyndiget selskabets bestyrelse til at lade selskabet erhverve egne aktier under iagttagelse af selskabslovens § 198. Der kan maksimalt erhverves egne aktier for en samlet nominel værdi svarende til 25% af selskabets til enhver tid værende aktiekapital. Vederlaget i forbindelse med køb af egne aktier må ikke være under kurs pari og må højst svare til den senest noterede handelskurs for selskabets aktier på Nasdaq Copenhagen på tidspunktet for erhvervelsen. Bemyndigelsen til at tilbagekøbe egne aktier er gældende frem til og med den 12. april 2029."

Med iværksættelsen af aktietilbagekøbet vil bestyrelsen benytte bemyndigelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier. De tilbagekøbte aktier kan anvendes til afdækning af selskabets warrantprogram af 1. maj 2023 (Jf. selskabsmeddelelse 13/2023), annulleres eller sælges til 3 part.

Beslutning herom vil bestyrelsen efterfølgende vurdere ift. hvad som skaber højst mulig værdi for aktionærerne på det givne tidspunkt.

Beskrivelse af aktietilbagekøbet:
Tilbagekøbskursen er fastsat til 3.26 hvilket svarer til 3 ugers gennemsnitlige købspris af egne aktier i perioden 20 november - 13 december 2024.

Aktietilbagekøbet løber i perioden fra tirsdag d. 17 december 2024 kl. 09.00 til og med fredag d. 20. december 2024 klokken 17:00 (dansk tid).

Fra tirsdag d. 17 december 2024 kl. 09.00 til og med fredag d. 20. december 2024 klokken 17:00 (dansk tid) vil der være lagt en synlig budordre inde i markedet på 1.342.090 aktier til kurs DKK 3,26, så det vil være muligt for alle selskabets aktionærer at kunne deltage på lige fod i tilbagekøbsprogrammet ved at sælge deres aktier direkte på markedet samt løbende at følge udviklingen. Der er ingen begrænsninger på hvad den enkelte aktionær kan sælge af antal aktier, og ordren vil ligge synligt i den periode som aktietilbagekøbet løber eller indtil selskabet har fået købt det maksimale antal aktier som rammen muliggør.

Såfremt at selskabets insidere ønsker at sælge aktier står de tilbage i forhold til øvrige aktionærer, og vil kun kunne sælge aktier på sidste dagen fra fredag d. 20. december 2024 kl. 9.00 såfremt der resterer budordrer på tilbuddets udløbsdag.

Selskabet vil meddele om det samlede resultat af aktietilbagekøbet enten når selskabet har erhvervet 1.342.090 aktier, hvis der indtræffer væsentlige hændelser eller ved periodens udløb d. 20. december 2024.

SIG har valgt ikke at anvende Safe Harbour reglerne i forbindelse med aktietilbagekøbsprogrammet. SIG har i stedet valgt at købe aktier direkte i markedet, men struktureret på en måde, så Safe Harbour principperne bedst muligt efterleves. SIG vil i aktietilbagekøbet muligvis fravige den traditionelle Safe Habour regel om maksimalt at erhverve 25% af den solgte volumen over hele perioden.

Kontakt:
Evt. spørgsmål til denne meddelelse kan rettes til CEO Michael Hove på 28126609 eller mail mh@sca-inv-group.dk

Venlig hilsen
Bestyrelsen

Vedhæftet fil

Selskabsmeddelelse 49_2024_SIG_Aktietilbagekøb december 2024

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:53 Europa/lukning: Mindre fald efter svage Kina-tal og sænket kreditvurdering for Frankrig
17:46 Pandora mere end 105 mia. kr. værd på rekorddag
17:16 Der er mere at komme efter i Tesla - finanshus sætter kursmål over 500 dollar
17:03 Mandagens obligationer: Uændret rente efter PMI-tal og tale fra ECB-topchef
17:03 Mandagens aktier: Novos solide optur sørgede for grønt C25
16:11 Finanshus venter amerikansk centralbank sætter rentefarten ned
15:40 USA/åbning: Ombejlede teknologiaktier sørger for fremgang fra start
14:44 Carnegie skruer op for potentialet i Per Aarsleff og siger stadig "køb" til aktien
14:38 Amerikansk erhvervstillid står i stampe og skuffer gevaldigt
14:21 Markederne ser frem mod Trumps indsættelse med nogen nervøsitet
14:14 USA/tendens: Grøn start i sigte på håb om rentenedsættelser
13:50 Vægttabsmidler får flere amerikanere til at søge læge
13:34 Europa/middag: Sur dag efter svage nøgletal fra Kina og sænket fransk kreditvurdering
11:54 Obligationer/middag: Uændret rente med fokus på ECB-chefer og PMI-tal
11:35 Danske Bank skifter ud på chefposten i den svenske afdeling
11:19 Microstrategy belønnes i formarkedet for optagelse i Nasdaq-100
11:19 Aktier/middag: Solidt Novo-plus er ikke nok til at holde C25 i grønt
10:38 ECB-topchef: Den europæiske inflationskamp er ved at nå sin ende
10:01 Eurozonen: Aktivitetsindeks stiger og overrasker positivt i december - service trækker op
09:51 Frankrig: Politisk uro har banket erhvervsaktiviteten i bund