Asien: Amerikanske aktiefutures dropper oven på kinesisk fremstød med kunstig intelligens

Udgivet den 27-01-2025  |  kl. 06:32  |  

De amerikanske aktiefutures falder markant mandag efter kinesisk lancering af en gratis, open source kunstig intelligensmodel, trods amerikanske sanktioner

Det kan true amerikanske teknologigiganters prissætning.

Samtidig er de asiatiske aktiemarkeder præget af det forestående kinesiske nytår, der allerede nu holder flere markeder lukket, omend både Hongkong og Shanghai først indleder helligdagene i morgen.

Investorerne på de kinesiske markeder øjner nye støttetiltag fra Beijing efter vigende PMI-data, hvor fremstillingssektoren nu er under balancepunktet, mens servicesektoren kun lige akkurat holder næsen oven vande.

Shanghai Composite øger 0,3 pct., CSI300 blue chip-indekset stiger 0,1 pct., og Hongkongs Hang Seng-indeks får lagt 1,0 pct. oven i indeksværdien.

De kinesiske markeder får også støtte fra den kinesiske startup Deepseek, der har lanceret en gratis, open source kunstig intelligensmodel, i konkurrence med OpenAIs ChatGPT.

- Det tyder på, at Kina kan fortsætte med at gøre fremskridt i kunstig intelligens-kapløbet på trods af amerikanske restriktioner. Selv om det stadig er uvist, om Deepseek vil vise sig at være et levedygtigt, billigere alternativ på lang sigt, er de første bekymringer centreret om, hvorvidt de amerikanske tech-giganters prissætning bliver truet, skriver strateg Jun Rong Yeap fra IG Asia i Singapore i et notat ifølge til Reuters.

Effekten på de amerikanske futures slår igennem med fald i S&P futuren på 0,9 pct., mens Nasdaq-futuren dropper 1,9 pct.

I Tokyo er indledende stigninger blevet vendt til kursfald i hovedindekset Nikkei 225.

Indekset dropper 0,3 pct., mens Topix-indekset modsat ligger med et plus på 0,7 pct.

Børserne i Taipei, Sydkorea og Sydneys er lukket mandag.

Indeks Udvikling (%)
Nikkei 225 -0,3
Topix +0,7
Hongkongs Hang Seng +1,0
China Shanghai Composite +0,3
China CSI 300 +0,1
Taiwan Taiex Lukket
Sydkoreas Kospi Lukket
Indiens BSE Sensex -0,5
Singapores STI -0,1
Sydney ASX 200 Lukket

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Tags:  Asien❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

14:36 ECB kommer med ventet håndsrækning: Sænker renten for sjette gang på stribe
14:10 Tørlastindeks finder takten igen efter to dage med fald
13:53 Amerikanske fyringer stiger over 100 pct. på årsbasis
13:47 USA/tendens: Trump forplumrer stemningen og torsdag er der udsigt til fald
13:35 Høreapparatforhandler skuffer med sit regnskab: Falder tungt på børsen i Milano
12:59 Europa/middag: Højere renter trækker mere ned end tyske lempelser gavner
12:30 Danske Bank: En svag amerikansk jobrapport kan bekræfte investorernes værste frygt
12:24 NTG efter flere slugte opkøb: Vi er klart stadig på opkøbsstien
12:00 Obligationer/middag: Inledende rentehop fortoner sig
11:40 Aktier/middag: Vestas, NKT og Rockwool danner top i rødt C25
11:25 DHL har vind i sejlene efter bedre end ventet afslutning på året
11:21 Torm-direktør: Genoptaget sejlads gennem Rødehavet vil ikke trække rater ned
11:20 DHL har vind i sejlene efter bedre end ventet afslutning på året
10:51 GN-aktien kastes fortsat rundt i manegen af usikkerhed: Toldkrigen spiller stor rolle
10:43 Rovsing rejser 4 mio. kr. fra salg af nye aktier - kursen brager op
10:40 Lufthansa-aktien er flyvende trods markant fald i overskuddet
10:10 NTG-topchef er klar med ny strategi efter et år i spidsen - holder fast i milliardmål
09:49 H+H får sænket anbefaling til "hold" fra "køb" af Danske Bank efter aktieoptur
09:47 Torm klarede skærene i 2024 trods hård konkurrence og faldene rater i fjerde kvartal
09:21 Aktier/åbning: NKT og Rockwool fortsætter op i lettere grøn åbning