Onsdagens obligationer: Svag amerikansk erhvervstillid lagde pres på renten
En svag amerikansk erhvervstillid for servicesektoren var onsdag med til at lægge pres på renterne på det danske obligationsmarked.
Kort forinden havde renterne dog fået et løft af en bedre end ventet udvikling i den amerikanske ADP-rapport samt en høgeagtig kommentar fra en Den Europæiske Centralbanks cheføkonom, Philip Lane.
Den danske tiårige statsobligationsrente faldt onsdag med 4 basispoint til 2,07 pct.
Den amerikanske ADP-rapport viste med en jobskabelse på 183.000 en bedre end ventet udvikling i januar, da økonomer ifølge Bloomberg News havde ventet en jobskabelse på 150.000.
Rapporten kan give et lille fingerpeg om fredagens vigtige officielle jobrapport.
Onsdag eftermiddag blev fokus også rettet mod ECB, hvor cheføkonom Philip Lane udtalte, at centralbanken bør have en smidig pengepolitik, da inflationen kan overraske i begge retninger.
De amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i servicesektoren, ISM Services, faldt i januar overraskende til 52,8 fra 54,0 måneden før.
Det var dermed værre end ventet, da der ifølge Bloomberg News var forudset et uændret indeks på 54,0 blandt økonomerne.
Det fremhæves, at et underindeks for nye ordrer til serviceudbydere, der indgår i det samlede tal, faldt til det laveste niveau i syv måneder.
.\\˙ MarketWire
Tags: Bonds❯ Danmark❯ Market Close❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›