Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne

Udgivet den 28-02-2025  |  kl. 09:17  |  
Arkiv: Foto

Aktien i entreprenørkoncernen Per Aarsleff falder fra åbningen fredag med 6,4 pct. til 498 kr. efter et regnskab for første kvartal, der skuffer på indtjeningen.

Selskabet melder ellers om et "tilfredsstillende resultat", men det hører også med til historien, at aktien har klaret sig ganske pænt over det seneste år, hvor den er steget 50 pct.

I første kvartal steg omsætningen med 4,1 pct. til 5523 mio. kr., og driftsindtjeningen, EBIT, voksede til 239 mio. kr. fra 206 mio. kr.

Imidlertid havde analytikerne ifølge Bloomberg News ventet en endnu større fremgang til en omsætning på 5,56 mia. kr. og et driftsindtjening på 253 mio. kr. Estimatet er baseret på estimater fra fire analytikere.

- Kvartalet viser et tilfredsstillende resultat med en god ordreindgang og et marked, som efterspørger Aarsleff-koncernens kompetencer. Vi oplever fortsat høj aktivitet, især inden for anlægsprojekter relateret til den grønne omstilling og energiforsyning, siger administrerende direktør Jesper Kristian Jacobsen i regnskabet.

De tre måneder bød desuden på en ordreindgang på 5,4 mia. kr., og ved udgangen af kvartalet var ordrebeholdningen på 24,2 mia. kr.

For hele året venter entreprenørkoncernen fortsat et driftsresultat (EBIT) på 1050-1150 mio. kr og en omsætningsvækst på 0-5 pct.

Tabel over Per Aarsleffs regnskab for første kvartal af 2024/25:

Mio. kr. Q1 2024/25 Q1 2023/24 FY 2023/24
Omsætning 5523 5304 21.719
EBIT 239 206 1101
Resultat før skat 240 219 1088
Nettoresultat (fortsættende aktiviteter) 181 160 826

Per Aarsleffs forventninger til 2024/25:

Mio. kr. Ved Q1 2023/24: 19/12 2024:
EBIT 1050-1150 1050-1150
Omsætningsvækst (pct.) 0-5 0-5

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne
08:53 Obligationer/åbning: Investorerne søger i ly for Trumps toldtrusler - renten falder