Aktier/åbning: Udsigt til rød start - geopolitikken presser

Udgivet den 04-03-2025  |  kl. 09:20  |  
Foto: Carlsberg

Den eskalerende toldkrig, som USA lancerede mandag aften, sender aktiemarkederne i Europa mod syd. I Danmark er det kun omkring en håndfuld af eliteaktierne, der stiger.

Mest stiger Zealand Pharma og revancherer en del af mandagens nedtur. NKT, Unibrew, Carlsberg og Tryg er også i plus.

Det danske eliteindeks falder efter ti minutters handel 0,7 pct. til 1836,43 efter et marginalt fald på 0,1 pct. mandag tynget af blandt andet fald til Novo Nordisk og Zealand Pharma.

På et pressemøde mandag aften dansk tid oplyste USA's præsident, Donald Trump, at USA vil indføre 25 pct. told på importvarer fra Canada og Mexico, og at USA vil indføre 10 pct. yderligere told på importvarer fra Kina, og dermed var risikoaversionen sparket i gang på finansmarkederne med faldende aktiekurser og stigende obligationskurser.

Den geopolitiske usikkerhed er også gået et par gear op efter sidste uges møde mellem Trump, og Ukraines ditto, den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, der endte med offentligt skænderi. Nu har Trump også indstillet militærhjælpen til Ukraine.

Zealand Pharma stiger 1,8 pct. til 621,25 kr. efter mandag at være faldet 8 pct., hvor "kollegaen" Gubra løb med opmærksomheden.

NKT har fået sat anbefalingen op hos det amerikanske børshus Jefferies, og er dermed ikke længere er i negativt territorium. Anbefalingen lyder nu på "hold" mod tidligere "underperform". Kursmålet er samtidig løftet til 482 kr. fra 460 kr.

NKT stiger 0,7 pct. til 483 kr. efter et fald på 2,2 pct. mandag.

Bryggeriaktierne, Unibrew og Carlsberg, der har en vis defensiv karakter, stiger marginale 0,2-0,4 pct.

DSV HAR FÅET KONKURRENTNYT

DSV har fået nyt fra den schweiziske konkurrent Kuehne+Nagel, der har leveret regnskab for fjerde kvartal sidste år. Det viste markant fremgang på toplinjen, der steg med hele 19 pct.

Dermed endte den samlede toplinje for hele sidste år også en spids over konsensus blandt analytikerne, fremgår det af estimater fra Bloomberg News. Selskabet udtrykker i øvrigt optimisme, i forhold til at de positive takter kan fortsætte i indeværende år trods økonomisk og geopolitisk usikkerhed.

DSV falder mandag 1,3 pct. til 1435 kr.

GUBRA STIGER LIDT

Gubra, der var mandagens overraskelse på børsen med meldingen om en milliardaftale med amerikanske Abbvie stiger videre mandag. Aktien stiger 1,9 poct., til 662 kr. efter kurshoppet på 15,3 pct. mandag.

TO MINDRE REGNSKABER

I fondsbørsen yderkreds er H+H og fodboldklubben AaB tirsdagens regnskabsaktuelle indslag med årsregnskaber.

H+H falder 1,7 pct. til 95,60 kr. AaB falder 3 pct. til 32,80 kr.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Danmark❯  Market Open❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:03 Nordea bogfører trecifret milliontab på Odsherred Forsyning
14:58 USA's finansminister skyder Wall Streets bekymringer ned - toldpolitik løber efter planen
14:32 USA/tendens: Udsigt til anden røde dag i træk for amerikanske aktier
13:52 Handlere skruer op: Ser nu tre rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank
13:42 Disse 5 small-cap aktier er hedgefondenes favoritter
13:37 Euro rammer stærkeste niveau mod dollar i år oven på EU's varslede milliarder til forsvaret
13:31 Europa/aktier: Toldkrig trykker bilproducenter ned - forsvarsaktier stiger igen
13:10 Amerikansk detailkæmpe spår usikkerhed om forbrugere og told
12:45 Morgan Stanley ser nu ubrudt stime af rentenedsættelser fra ECB frem til juni
12:44 Kina svarer igen på amerikansk told - suspenderer amerikanske eksportører
11:56 Obligationer/middag: Nervøse investorer søger tryghed i obligationer og sender renten ned
11:34 Aktier/middag: Toldkrig tvinger markedet i rødt
11:11 DFDS' topchef køber aktier for knap 1,6 mio. kr.
11:00 Aktier/PFA: Hårde og brede toldsatser skaber usikkerhed - men opsving i USA stadig intakt
11:00 Arbejdsløsheden i eurozonen var uændret i januar
09:23 Swedbank og Sparebank 1 etablerer nordisk investeringsbank
09:20 Aktier/åbning: Udsigt til rød start - geopolitikken presser
09:14 Britisk storbank ser Trump-eufori i amerikanske aktier fortsætte ned
09:00 Obligationer/åbning: Rentefald - toldkrig giver behov for sikker havn
08:30 Råvarer: Olien falder efter flere faktorer