Amerikanske fyringer stiger over 100 pct. på årsbasis

Udgivet den 06-03-2025  |  kl. 13:53  |  

De amerikanske arbejdsgivere annoncerede i februar planer om at reducere antallet af medarbejdere i det hurtigste tempo siden begyndelsen af pandemien. Det er især nedskæringer i den offentlige sektor, der trækker op, efter at Trump-administrationen har varslet store nedskæringer.

I februar varslede arbejdsgiverne 172.017 jobnedlæggelser, hvilket er en stigning på 103 pct. i forhold til februar 2024 - og den største siden juli 2020, viser data fra Challenger, Gray & Christmas. Det er også det højeste antal, der er rapporteret i en februar siden 2009 ifølge Bloomberg News.

Den føderale regering var ansvarlig for den største andel af nedskæringerne med mere end 62.000. Detailhandlen og teknologisektoren sektorer rapporterede også planer om at afskedige et betydeligt antal arbejdere, skriver Bloomberg.

Antallet af fyringer var relativt lavt i 2024, men tiltagene fra Trumps nye afdeling for regeringseffektivitet, Department of Government Efficiency (Doge), for at reducere antallet af føderale ansatte har efterladt tusindvis uden arbejde.

Flere store virksomheder, herunder HP og Walt Disney har også for nylig annonceret jobnedskæringer.

Tiltagene fra Doge, som har teknologimilliardær Elon Musk i spidsen, har givet anledning til bekymring blandt analytikerne om, at arbejdsløsheden kan stige i 2025.

- Private virksomheder annoncerede planer om at nedlægge tusindvis af job i sidste måned, især inden for detailhandel og teknologi, siger Andrew Challenger, senior vicepræsident og arbejdsmiljøekspert for firmaet.

- Med indvirkningen fra Doge samt annullerede offentlige kontrakter, frygt for handelskrige og konkurser steg antallet af fyringer kraftigt i februar, siger han.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  macro❯  USA❯ 

Seneste nyheder