Dansk Metal vinder sag over Fuld Valuta
København--22. november--NetPosten--Dansk Metal har ved retten i Roskilde fået medhold i en sag, som Metal på vegne af et medlem har anlagt mod rådgivnings-firmaet Fuld Valuta.
Firmaet ved direktør Tonny Skoglund blev dømt til at betale i alt 83.333 kr. plus omkostninger til Metal-medlemmet.
Sagen var meget omtalt i medierne i 1996, hvor Tonny Skoglund/Fuld Valuta i en kamp mod pensionsselskabet PFA gjorde gældende, at PFA havde behandlet en pensionssag forkert. Pensionsselskabet havde tilbudt at betale et Metal-medlem 50.000 kr. efter skat, hvilket Tonny Skoglund rådede Metals medlem til at afvise.
Dommen er meget skarp og præcis. Retten udtaler, at Tonny Skoglund har handlet groft uagtsomt. Han blev dømt til at betale Metal-medlemmet det, han mistede, ved at lytte til Fuld Valutas råd.
- Det er en knaldgod dom, som vi håber kommer til at danne skole for de 48 andre sager, vi kører mod Fuld Valuta, som jeg har kaldt et plattenslagerfirma, hvilket dommen i Roskilde bekræfter, siger forbundsrådgiver Ernst Bliesmann.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›