Ugebrev: Teknologisk forspring sikrede GN ekstremt lav pris for Jabra

Udgivet den 29-05-2000  |  kl. 11:34  |  

København--29. maj--NetPosten--Da GN Store Nord for en uge siden købte amerikanske Jabra for 330 mio. kr. plus et beløb udregnet efter en earn-out model på maksimalt 290 mio. kr. var der tale om en handel udover det sædvanlige, skriver Økonomisk Ugebrev mandag.

Det amerikanske selskab blev således købt meget billigt, hvilket især skyldes GN Netcoms evne til at levere ny teknologi. Amerikanerne var således bekymrede for, om de i længden kunne holde sig i forreste linie, og derfor ville de hellere sælge til GN.

- GN Netcom er meget langt fremme med at udvikle trådløs teknologi, og de retter sig også mod segmentet for mobiltelefoni, som har et meget stærkt vækstpotentiale, siger selskabets marketingsdirektør Tom Hanson.

Udgivet af: NPinvestordk