Internationale aktiemarkeder uændrede til lavere

Udgivet den 05-01-2001  |  kl. 18:10  |  

København--5. januar--NetPosten--NetPosten bringer her en kort opdatering over situationen på de toneangivende aktiemarkeder fredag aften.

Dow Jones: De amerikanske aktier faldt fredag markant tilbage i åbning, da markedet frygter for bankerne kan have lidt store tab. Bank of America var bl.a. i søgelyset, men afviste, at der skulle være problemer. Samtidig er markedet ved at erkende, at rentesænkninger ikke hjælper på alt.

Nasdaq: IT-børsen er volatilitetens højborg. Det understregedes endnu engang fredag i de første timers handel, hvor aktierne faldt med over 4 pct. Blandt taberne var kendte selskaber som Cisco og Intel. Svage ledighedstal fredag understregede, at økonomien har det svært.

Frankfurt: Det tyske aktiemarked oplevede en retningsløs handel fredag. DAX steg en smule, mens Neuer Markt tyngedes af en svagere start på Nasdaq. Commerzbank og Hypovereinsbank steg, efter at Goldman Sachs anbefalede overvægt af banker i sin nye portefølje.

London: Det britiske FTSE 100 sluttede næsten uændret fredag. Mange investorer er fortsat nervøse for en for hurtig afmatning i den amerikanske økonomi. Medicinal- og forsikringsaktier blev valgt fra, hvorimod teleaktier kom i højere kurs. Omsætningen var ganske pæn.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Solide regnskaber overskyggede frygt for handelskrig
17:16 Den danske valutareserve faldt en smule i januar - Nationalbanken har ikke interveneret
17:04 Tirsdagens aktier: Bavarian fik på hatten efter skuffende prognose i positivt marked
17:00 Tirsdagens obligationer: Ro på rentemarkedet efter opblødning i handelskrig
15:52 Merck skaber investorpanik med stop for leverancer af kræftvaccine til Kina
15:44 USA/åbning: Wall Street åbner fladt efter udskudt handelskrig - Merck dog i markant drop
15:32 ECB's Villeroy ser sandsynlighed for flere rentenedsættelser
14:58 Nykredit får tilladelse til opkøb af Spar Nord fra Finanstilsynet
14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu
10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi