Consenta: HT Defta køber Svenstrup Lavpristømmerhandel

Udgivet den 12-02-2001  |  kl. 12:19  |  

København--12. februar--NetPosten--Et af divisionsselskaberne i Consenta Holding, HT Defta i Horsens, har indgået aftale med den hidtidige ejer af Svenstrup Lavpristømmerhandel A/S i Svenstrup ved Aalborg om at overtage og videreføre aktiviteterne i virksomheden, oplyser Consenta mandag.

Overtagelsen finder sted pr. 1. april 2001, og omfatter udover selve forretningen ejendommen hvorfra denne drives, samt rettighederne til navnet.

Virksomheden omsætter for ca 10 mill. kr., og beskæftiger 5 medarbejdere. Forretningen indgår som en afdeling under HT Defta A/S, men vil blive videredrevet under samme navn og med lokal ledelse. Forretningen skal derudover danne basis for koncernens videre udvikling i Nordjylland.

Overtagelsen af Svenstrup Lavpristømmerhandel A/S forventes i den resterende del af regnskabsåret kun at udøve marginal indflydelse på koncernens regnskabsmæssige resultater.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder