Mobilix' direktør blev Årets erhvervskvinde 2001

Udgivet den 05-04-2001  |  kl. 17:54  |  

Mobilix' administrerende direktør Monique Moullé-Zetterström blev torsdag kåret til "Årets Erhvervskvinde 2001".

Monique Moullé-Zetterström er den 11. i rækken af fremtrædende erhvervskvinder, som modtager The Veuve Clicquot Award. De tidligere modtagere er Bodil Nyboe Andersen, Helle Bechgaard, Ruth Rasmussen, Jette Knudsen, Lise Friis, Elsebeth Stryhn, Katty Tørnæs, Elsebeth Budolfsen, Dorthe Arnoldi og Helle Kruuse Nielsen. Mobilix direktør er således den første kvinde som ikke er født i Danmark, der modta­ger den fornemme pris.

- Og det gør du bl.a. fordi vi er ikke så lidt imponeret over de resultater, du har opnået i den tid, du har stået i spidsen for Mobilix i Danmark, sagde direktør Helle Bechgaard ved overrækkelsen af prisen. - Det er lykkedes dig at give Mobilix et ansigt og en stemme, og det har du på en meget smuk måde brugt dig selv til. Du har med krum hals kastet dig ud i at optræde i meget flotte TV-reklamer, så stort set alle danskere i dag kender udtrykket "samtale fremmer forståelsen" - og du kan også udtale det med din karakteristiske svensk/franske accent. Det er branding, der vil noget.

Monique Moullé-Zetterström kvitterede for prisen ved bl.a. at sige, at det ikke var så meget på grund af Mobilix' position, at hun var taknemmelig for at blive "Årets Erhvervskvinde".

- Næh, det er snarere over det faktum, at jeg både blandt priskomitéens medlemmer og forhåbentlig også blandt danskerne i al almindelighed bliver betragtet som en dansk erhvervsleder. Det er langt at nå for en fransk kvinde, sagde hun.

Komitéen, som for Hans Just A/S og Veuve Clicquot (Den gule Enke) udpeger "Årets Erhvervskinde" består foruden formanden, direktør Helle Bechgaard, også af direktør Niels Boserup, Københavns Lufthavn, direktør Hans Skov Christensen, Dansk Indu­stri, stats. aut. revisor Sven Ørjan Jensen, redaktionschef Anne Jensen, Weekend-Avi­sen, direktør Jette Knudsen, Tuborg, Anders Knutsen, Bang og Olufsen, og direktør Ulla Plesner, Danica.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Tysk fragtselskab var under pres før regnskab mens GN vandt frem
17:45 Dommer giver Trump ny bøde i tys-tys-sag og truer med fængsel
17:36 Paramount stryger til tops efter købsbud fra Sony og Apollo
17:26 Gubra opjusterer forventningerne til 2024
17:10 Mandagens obligationer: Renter fortsatte ned efter fald i europæiske producentpriser
17:04 Mandagens aktier: Demant blev bundprop mens GN tronede i toppen af grønt indeks
15:53 Robinhood får påtale af amerikansk børssherif
15:47 USA/åbning: Udsigt til lavere renter giver positive investorer med plus til Paramount
14:43 USA/tendens: Udsigt til lavere renter giver positive investorer - plus til Paramount
14:04 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:55 NKT får grønt lys til salg af NKT Photonics af Erhvervsstyrelsen
13:20 Europa/aktier: Tysk fragtselskab under pres før regnskab - GN vinder frem i grønt Europa
11:42 Obligationer/middag: Rentefald fortsætter efter fald i europæiske producentpriser
11:34 Aktier/middag: Demant er bundprop i fladt C25 efter skuffende regnskab
11:19 Mærsk ser omvej uden om Afrika æde store dele af industriens kapacitet
11:05 Eurozonens producentpriser faldt mere end ventet i marts
10:29 Jysnek Bank kalder Danske Bank-kursfald fredag for "overdreven reaktion på udlodning"
10:08 ALK får lagt 25 pct. oven i kursmålet hos Danske Bank
09:19 Demants topchef: Både markedet og os selv er kommet lidt langsomt i gang i detail
09:13 Aktier/åbning: Demant sendt til bunds efter skuffende opdatering