Goldman fastholder Market Outperformer af Novo, kursmål 400 kr
Investeringsbanken Goldman Sachs har torsdag offentliggjort en ny analyse af Novo Nordisk, hvori banken fastholder anbefalingen Market Outperformer og kursmålet på 400 kr.
Analysen omhandler primært medikamentet NNC-622, hvori der påbegyndes fase III-forsøg inden 1. kvartal 2002.
- NCC-622 er en forøgelse af den tiltalende investeringscase. Novo er et pure-play medicinalfirma, der i vores øjne kan opleve en salgsvækst på 12 pct. fra 2000-2005, og som har opfyldt eller overgået sit 15 procents EBIT-vækstmål i 27 kvartaler i træk, skriver Goldman Sachs.
Novo's vækst stammer fra kerne-insulinforretningen og NovoSeven, som havde et salg på 280 mio. USD i 2000, og som Goldman Sachs venter vil generere 500 mio. USD, når salget er på sit højeste.
- Aktiens rabat på 10 pct. til sine peers målt på 2003-estimaterne for EBIT og EBITDA er ikke retfærdig efter vores mening, skriver Goldman Sachs.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›