Kongres-udvalg: US-inflation sat for højt - Underskud kan fjernes

Udgivet den 05-12-1996  |  kl. 08:59  |  

Et panel af fem ledende amerikanske økonomer nedsat af den amerikanske kongres offentliggjorde sent onsdag amerikanske tid en rapport om den amerikanske inflation, som viste, at det officielle amerikanske indeks i årevis har sat inflationen for højt. Ifølge økonomerne viser indekset i øjeblikket et niveau, der er 1,1 pct. højere end det faktiske niveau. Det oplyser den ansete amerikanske avis Washington Post.

Dermed er der lagt op til en hed amerikansk politisk debat. Rettes fejlen, vil det således betyde højere skatteindbetalinger samt sænke de inflationsafhængige overførselsindkomster i USA.

Rettes indekset vil det ifølge udvalget betyde en forbedring af det amerikanske budget med over 1.000 mia. USD over de næste ti år. Det vil gøre det noget lettere for præsident Bill Clinton at opfylde sit mål om, at det amerikanske budgetunderskud er væk i år 2002.

De første reaktioner fra Kongressen og Det Hvide Hus tyder på, at politikerne tager imod udvalgets rapport med kyshånd, men samtidig advares der imod befolkningens reaktion. Det vil således gribe ind i mange amerikanske husholdningers økonomier.

Formanden for det amerikanske senats finanskomit‚, William V. Roth Jr., sagde således: "Jeg vil understrege, at de handlinger vi foretager på baggrund af rapporten må være brede og ikke partipolitiske. Det er samtidig klart, at reformen ikke vil være succesfuld uden præsident Clintons fulde støtte".

Formanden for kongresudvalget, økonom Michael Boskin fra Stanford Universitetet, og republikanske og demokratiske ledere erkendte alle den delikate politiske situation. Republikanerne mistede således flertallet i Senatet i 1986, efter at de året før havde forsøgt at skærer i de inflationsafhængige overførsler.

Ikke alle eksperter er dog enige i udvalgets rapport eller i, at indekset skal ændres.

Økonom i Det Hvide Hus, Joseph E. Stiglitz, sagde således i en officiel udtalelse, at rapporten rejser en række vigtige problemer omkring, hvordan ændringerne i forbrugerpriserne er beregnet. Men han advarede ligeledes om, at man ikke skulle politisere indekset.

Den ledende demokrat, senator Daniel Patrick Moynihan fra New York, udtalte, at "Vi prøver ikke at sænke, vio prøver ikke at hæve. Vi prøver at være præcise". Men han advarede samtidig om, at rapporten ikke skulle bruges som en undskyldning for eksempelvis at sænke pensionsudbetalinger.

Ifølge udvalget er der flere faktorer, der gør, at indekset er sat for højt.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:46 Parken i kæmpestigning: Medie beretter om fremskredne opkøbsforhandlinger
09:31 Netcompany får løftet anbefaling til "outperform" af SHB
09:08 Aktier/åbning: Mærsk får lille comeback og Novo fortsat under pres i tæt på flad start
09:02 Netcompany sænkes til "hold" hos Nordea: Konsensus ligger for højt
08:55 Cheføkonom: Positive tendenser for dansk industri trods fald i august
08:49 Obligationer/åbning: Renterne bygger yderligere på stor fredagsstigning
08:39 DSV ventes at sælge ejendommme for milliarder efter opkøb af Schenker
08:31 Aktier/tendens: Novo under lup efter faldende recepttal - generelt positiv start i sigte
08:18 Chefstrateg: Aktierallyet kan fortsætte efter stærk jobrapport
07:58 NKT underskriver rammeaftale i Holland: Skal levere tæt på 5000 km elkabler
07:30 Investeringsøkonom spår endnu et usikkert år for Mærsk-aktierne
07:27 Råvarer: Oliepriserne aftager efter uge med største stigning i mere end et år
07:23 Netcompanys anbefaling sænkes til "hold" hos Nordea
07:12 Obligationer/tendens: Stort renteplus efter jobtal holder ved - fortsat lille pil op
07:01 SEB skruer ned for Vestas-kursmål - ser fortsat stort potentiale
06:37 Asien: Aktiernes optur fortsætter i Tokyo i ufortrødent højt tempo
06:34 SEB skruver ned for Vestas-kursmål - ser fortsat stort potentiale
06:32 Asien: Aktiernes optur fortsætter i Tokyo i ufortrødent højt tempo
06:32 Valuta: Nyvunden dollarstyrke fastholdes i tidlig asiatisk handel
06:32 USA/T-bond: Renter i højeste niveau i to måneder efter bomstærk jobrapport