Vismændene: Pensionsselskabers rentegarantier skal fjernes

Udgivet den 04-12-2001  |  kl. 12:27  |  

Reglerne for rentegarantier på pensionsindbetalinger er problematiske i perioder med fald i aktiekurserne. Reglerne tvinger pensionsselskaberne til at holde en relativt stor andel af deres formue i forholdsvis kurssikre, men mindre givtige obligationer for at kunne overholde deres rentegarantier, hvilket skader selskabernes langsigtede indtjeningsmuligheder.

Det skriver Vismændene i efterårets økonomiske rapport, og retter dermed en kritik af pensionsselskabernes rentegarantier.

Garantierne kan ifølge Vismændene virke stik imod hensigten: De forringer indskydernes muligheder for at opnå et fornuftigt afkast af deres pensionsopsparing.

Derudover kan fald i aktiekurserne ligefrem tvinge selskaberne til at sælge ud af aktiebeholdningen, og dette aktiesalg kan forstærke kursfaldet på det danske aktiemarked.

- Det vil derfor være hensigtsmæssigt at afvikle brugen af garanterede renter, så de ikke modarbejder fornuftige investeringsbeslutninger i pensionsselskaberne, hedder det.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:54 Kobberprisen falder til laveste niveau i otte uger efter svage nøgletal fra Kina
17:52 Europa/lukning: Topdanmark tog toppen efter tilbud mens bejleren Sampo blev sendt ned
17:07 Kina kulegraver europæisk svinekød under fortsatte spændinger med EU
17:05 Mandagens obligationer: Renter gør lille comeback efter stort dyk
17:04 Mandagens aktier: Forsikringsaktier blæste til vejrs efter opkøbstilbud på Topdanmark
16:45 Bavarian sender vaccineansøgning til amerikanske myndigheder
15:58 Spar Nord følger trop og sænker renten
15:47 USA/åbning: Politiske bekymringer giver rød start mens Nasdaq jagter spinkel rekord
15:32 Valuta: Euro hænger fast i svækkelse mens politisk uro i Frankrig presser
15:29 ECB's Lagarde holder øje med markederne efter fransk turbulens
14:40 USA/tendens: Teknologi viser igen styrke - Nasdaq jagter rekord i ventet grøn start
14:36 Novos ugentlige insulin bliver lanceret i Canada
13:49 Autodesk har udsigt til grøn dag på børsen efter aktivistinvestors indtog
13:13 Vestas indgår betinget aftale om stort havvindprojekt i Nordsøen
13:04 Mærsk ser mulig påvirkning af fragt efter 24-timers strejker i Bremerhaven og Hamburg
12:51 DSV's saudiske ørkenprojekt ramt af forsinkelser
12:48 Storbank hæver forventninger til amerikanske aktier i år
12:27 Sparekassen Sjælland-Fyn opjusterer efter god aktivitet hos erhvervs- og privatkunder
12:08 Vestas modtager ordre på 192 MW i Rumænien
12:04 Europa/aktier: Forsikringsaktier indtager top og bund efter Sampo-bejleri