VALUTA: USD lidt styrket - DKK på højt niveau

Udgivet den 27-12-1996  |  kl. 08:34  |  

Den amerikanske dollar gik styrket ud af julehandlen, men danske markedsdeltagere understreger, at handlen var meget tynd, hvorfor der ikke skal lægges det store i udsvingene. Stigningen i den amerikanske dollar blev efterfulgt af en stigning i det britiske pund.

Den danske krone er ligeledes steget, hvilket bl.a. tilskrives Deutsche Banks forudsigelser om, at hvis ØMUen bliver alt for udvandet med alt for mange lande, så kan Danmark bliver betragtet som en "safe haven" med status som Nord-Europas Schweiz. Den danske krone ligger nu i 382,50 DKK for 100 DEM, men markedsdeltagere har svært ved at se, at den danske krone bliver styrket væsentligt fra det nuværende niveau.

Dagens handel ventes at blive meget behersket, da de fleste investorer er på en forlænget juleferie. Det er på den beggrund svært at forudse, hvilken vej markedet vil bevæge sig i dag, men det vurderes, at krydsene vil bevæge sig inden for snævre intervaller.

NB: Se længere nede for valutakurser












VALUTAKURSER
KRYDS Fredag kl. 08.25Mandag kl. 08.25
USD/DEM 155,40 155,15
USD/JPY 115,00 114,15
DEM/DKK 382,50 382,72
USD/DKK 594,40 593,40
SEK/DKK 86,75 86,93
NOK/DKK 91,90 91,97
FRF/DKK 113,35 113,32
GBP/DKK 994,60 991,20
Udgivet af: NPinvestordk