Novozymes og Chr. Hansen i strategisk samarbejde

Udgivet den 26-08-2002  |  kl. 09:19  |  

Nyt strategisk samarbejde skal sikre hurtigere og mere målrettet produktion og markedsføring af nye produkter til mejeriindustrien. Både
Novozymes og Chr. Hansen forventer resultater, som de ikke kan nå hver for sig, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse mandag.

Supplerende kompetencer og teknologier inden for enzymer til mejeriindustrien skal danne grundlaget for en alliance mellem Novozymes og Chr. Hansen.

Alliancen vil som en innovativ drivkraft på markedet hurtigere kunne markedsføre nye produkter til bl.a. mere effektiv osteproduktion og styrkede egenskaber som bedre smag. Alliancen omfatter ikke aktiviteter inden for osteløbe.

Alliancen vil medføre et tæt samarbejde mellem de to virksomheder inden for mejeriindustrien. Novozymes' innovative styrker og effektive produktion inden for enzymer kombineret med Chr. Hansens førerposition inden for anvendelse, og markedsføring af ingredienser i moderne mejeriproduktion skal sikre hurtig og målrettet lancering af nye produkter til mejeriindustrien.

Som eksempel kan nævnes enzymet phospholipase, hvor Novozymes allerede har en række patenter og anvendelser. Enzymet vil kunne give en mere effektiv osteproduktion. Konceptet kan med Chr. Hansens knowhow og globale salgsnetværk markedsføres effektivt og hurtigt over for mejeriindustrien.

Alliancens projekter er stadig i en tidlig udviklingsfase, og det første produkt ventes markedsført om et par år.

Aftalen vil hverken påvirke Chr. Hansen's elle Novozymes' økonomiske forventninger til årer 2002, som blev offentliggjort ved selskabernes respektive delårsresultater. På længere sigt forventes det at aftalen vil medvirke til en fortsat vækst i indtjeningen på området for enzymer til mejeriindustrien.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Britisk supermarkedskæde i bund efter aktiesalg på plusdag
17:09 Fredagens aktier: Tryg tog hul på dansk regnskabssæson med bravur
17:03 Fredagens obligationer: Renten listede lidt op efter nøgletal fra USA
16:30 Frustationer over høje leveomkostninger sender amerikansk tillidsindeks ned
16:05 Teslas "tandløse" bilpræsentation sender Lyft og Uber i omdrejninger
16:02 Nordea åbner for erstatning til kunder efter månedlangt it-angreb
15:47 USA/åbning: Banktrio belønnet for tal i surt marked - Tesla straffet for robottaxa
14:28 Ennogie må nedjustere forventningerne efter benspænd fra tyske projekter
14:05 USA/tendens: Regnskabssæson skudt i gang med positive tal fra banktrio
13:32 Europa/aktier: Lille plus - britisk supermarkedskæde i bund efter aktiesalg
13:20 Wells Fargo hjulpet af højere gebyrer i tredje kvartal med vigende renteindtægter
12:15 GN's aktiekurs i laveste niveau i ti måneder efter ringe data på PC-leverancer
11:23 Obligationer/middag: Renten i stilstand frem mod amerikanske producentpriser
11:21 Volkswagens bilsalg svinder ind globalt: Kina er en sten i skoen
11:17 Aktier/middag: Tryg topper fladt marked efter flot tredje kvartal
10:09 Tesla slår bak efter imødeset præsentation af robottaxa
10:08 DFDS' fragtmængder og passagerantal steg i september
09:36 DSV får højere kursmål af Danske Bank efter kæmpe aktiesalg og opkøb
09:22 Mærsk må se på at det igen bliver billigere at få sejlet containere fra Shanghai
09:21 Grønne energiselskaber lover nye investeringer i Storbritannien