Årsrapport 2018 for Arkil Holding A/S

Udgivet den 27-03-2019  |  kl. 10:34  |  

Meddelelse til Nasdaq Copenhagen

Stabilt aktivitetsniveau med tilfredsstillende resultat

Årets resultat for 2018
Arkil Holding A/S realiserede i 2018 en omsætning på 3.337 mio. kr. og en vækst på 6,3% i forhold til 2017. Dette er lidt højere end forventet ved årets start.

Væksten har især fundet sted i udlandet.

Det primære driftsresultat i 2018 er 116 mio. kr., svarende til en overskudsgrad på 3,5%, hvilket er på niveau med koncernens langsigtede målsætning. Sidste år var overskudsgraden 4,8%. Resultat før skat er 111 mio. kr., hvilket er i overensstemmelse med de senest udmeldte forventninger om et resultat mellem 90 og 120 mio. kr.

"Aktivitetsudviklingen og resultatet i 2018 er et udtryk for en relativ stabil udvikling i koncernen, samlet set. Effekten af den geografiske og faglige spredning afspejles tydeligt, idet flere forretningsområder i Danmark - navnlig Anlæg og Fundering & Vandbygning - oplever fald i aktivitet og lønsomhed, mens andre aktivitetsområder, f.eks. Vejservice, Asfalt og hele udlandssegmentet har en god og tilfredsstillende udvikling. De samlede danske aktiviteter bidrog under forventningen ved årets start, hvilket til dels har baggrund i forårets vejrlig og aktiviteter, mens udlandet bidrog noget over forventning", udtaler administrerende direktør Jesper Arkil.

Forventninger til 2019
I 2019 forventer ledelsen, at selskabet realiserer en omsætning i intervallet 3,1-3,3 mia. kr. og et resultat i intervallet 90-120 mio. kr.

"Der er intet, der tyder på, at 2019 vil bringe øgede investeringer på infrastrukturområdet i Danmark, mens den kommunale investeringslyst begrænses af anlægsloftet. Den økonomiske aktivitet, og dermed også byggeaktiviteten, er dog fortsat på et højt niveau, hvorfor forventningen til Danmark er en flad vækst, med en forbedret lønsomhed i sammenligning med 2018. Koncernens udlandsaktiviteter vil være stabile, omend det ikke kan forudsættes, at det høje indtjeningsniveau kan fastholdes ind i 2019.", udtaler administrerende direktør Jesper Arkil.

Generalforsamling
Der afholdes generalforsamling i Arkil Holding A/S torsdag den 25. april 2019 kl. 15.00 på selskabets hovedkontor, Søndergård Alle 4, 6500 Vojens.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst administrerende direktør Jesper Arkil på tlf. 20 66 93 08.

Haderslev, den 27. marts 2019

ARKIL HOLDING A/S
Agnete Raaschou-Nielsen

Vedhæftet fil

Årsrapport2018_Arkilholding

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

08:22 Råvarer: Olieprisen stiger efter eskalering af konflikten i Mellemøsten
08:19 Aktier/tendens: Afdæmpet start i sigte på skæbnedag for DSV - Vestas får sænkede kursmål
08:09 Teslas salgstal kan flytte aktiekursen vurderer Nordnet
08:06 Københavns Lufthavn har haft sin travleste september nogensinde
07:53 Vestas får skåret lille bid af kursmål hos Deutsche Bank
07:15 Obligationer/tendens: Nervøsiteten fordufter langsomt - udsigt til stigende renter
07:00 Jefferies skærer over 27 pct. af kursmålet hos Vestas
06:33 Asien: Jubel på børsen i Hongkong - aktier sendes op med over 6 pct. på kinesisk lukkedag
06:32 Valuta: Dollar holder fast i styrkelse oven på eskalering i Mellemøsten
06:32 USA/T-bond: Investorer søgte ly i obligationer og sendte renterne ned
06:32 USA/lukning: Optrappet konflikt i Mellemøsten sendte aktierne ned - Apple faldt tungt
06:30 Kalender med link - onsdag den 2. oktober
17:52 Europa/lukning: Tysk kemikaliekoncern sendt op efter købstilbud
17:37 Samsung nærmer sig fyringsrunde i Sydøstasien og Australien
17:02 Tirsdagens aktier: Bekymring for situationen i Mellemøsten satte ekstra fart på nedturen
17:01 Tirsdagens obligationer: Statspapirer var "sikker havn" på dag med Mellemøst-bekymring
16:31 Iransk missiltrussel får frygt-indekset til at stige stejlt og aktierne til at falde
16:17 Boeing overvejer gigantisk aktiesalg: Vil rejse mindst 10 mia. dollar
16:08 Vigtig amerikansk indikator for aktiviteten i industrien skuffer
16:02 Flere ledige stillinger på jobmarkedet i USA i august