Årsrapport 2018/19

Udgivet den 29-03-2019  |  kl. 12:41  |  

RESUMÉ

RESULTATER I 2018/19

Resultat før skat i 2018/19 udgør DKK -148,6 mio. mod DKK -373,7 mio. i 2017/18. Resultatet svarer til det senest forventede. Resultat efter skat udgør DKK -156,3 mio. mod DKK -379,0 mio. i 2017/18. Ledelsen anser årets resultat som meget utilfredsstillende.

Balancen udgør DKK 2.038,2 mio. mod DKK 2.271,1 mio. pr. 31. januar 2018. Koncernens egenkapital udgør DKK 755,1 mio. mod DKK 922,8 mio. pr. 31. januar 2018 og svarer til en soliditet på 37 %.

Driften af koncernens ejendomsportefølje har i 2018/19 genereret et afkast på 4,7 % i forhold til bogført værdi af ejendommene ultimo januar 2019. Driftsresultatet på de samme ejendomme er i forhold til 2017/18 forbedret med DKK 7,3 mio. svarende til 12,5 %.

Udviklingen i likviditeten i 2018/19 er tilfredsstillende, hvor især realisering af restaktiviteter har haft positiv effekt. TK Development har ud over specifik projektfinansiering samlede driftskreditrammer på DKK 150 mio., hvoraf DKK 80 mio. er trukket pr. 31. januar 2019.

FORVENTNINGER TIL 2019/20

Ledelsen forventer for regnskabsåret 2019/20 et koncernresultat før skat på DKK 20-30 mio.

STRATEGISKE FORHOLD

Bestyrelsen har ultimo januar 2019 vedtaget en ny strategi for koncernen, hvor den væsentligste ændring i forhold til tidligere er et ønske om at drive en profitabel ejendomsportefølje som et særskilt forretningsområde i koncernen.
Formål/vision for TK Development er at:

Drive et ejendomsselskab i Danmark.Udvikle attraktive og relevante ejendomme i Danmark og Sverige.Sikre aktionærerne et langsigtet, attraktivt og stabilt afkast.

Målet er at forrente egenkapitalen med minimum 10 % p.a.

Koncernens aktiviteter på det svenske marked har i en periode ikke været tilfredsstillende og som en konsekvens heraf, er den svenske organisation nu reduceret markant. Fremdriften i projektporteføljen skal øges for at skabe et tilfredsstillende forretningsgrundlag i Sverige, og først derefter vil ledelsen tage endeligt stilling til, om Sverige skal være et fremtidigt marked for TK Development.

Koncernen har herudover en række restaktiviteter, som søges solgt, når markedsforholdene tillader det ud fra almindeligt godt købmandskab. Ved salg til bogført værdi forventes et provenu i niveauet DKK 100 mio. udloddet til selskabets aktionærer. Der kan være usikkerhed om evnen til dette, idet dette i høj grad vil afhænge af udviklingen i detailhandlen, hvor der er risiko for, at en fortsat negativ udvikling i detailhandlen kan medføre, at det vurderes mere hensigtsmæssigt at bibeholde midlerne i selskabet.

NY IDENTITET

Med det omtalte strategiskifte vil der blive skabt en ny identitet for selskabet, og det er et naturligt led i den proces at fastlægge et nyt navn for koncernen. Bestyrelsen vil på den ordinære generalforsamling i april 2019 fremsætte forslag om en navneændring af selskabet.

OMKOSTNINGSTILPASNING

Der er ligeledes ultimo januar 2019 foretaget en række tilpasninger i den samlede organisation. Resultatet heraf er en betydelig årlig besparelse. Fuld effekt efter afvikling af aktiviteter uden for Danmark og Sverige forventes at udgøre min. DKK 25 mio. p.a.



Spørgsmål til denne årsrapport kan rettes til adm. direktør Søren Kempf Holm, tel. +45 8896 1010.



Vedhæftet fil

Aarsrapport 2018-19

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje