Årsrekord: Her er rabatten skrumpet næsten 50 procent

Udgivet den 10-12-2013  |  kl. 06:00  |  

For et år siden fik huskøberne i Dragør langt mere i rabat end de gør i dag. Dragør er sammen med Lemvig og Gribskov de kommuner, hvor prisnedslagene er skrumpet mest over det seneste år, viser årsopgørelse fra Boligsiden.dk

 

Bolighandel er det tætteste vi i Danmark kommer på basarlignende tilstande. Hvor vi i supermarkedet og de fleste andre butikker betaler det, vi bliver bedt om, prutter vi gerne om prisen, når vi handler bolig.

 

”Nedslagenes størrelse afhænger i høj grad af den generelle tilstand på boligmarkedet. Er det købers marked, bliver der givet store rabatter. Er det sælgers marked er rabatterne få og små”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Hussælgere i Dragør har bukserne på

I året der gik har især én kommune udmærket sig ved at have barberet næsten 50 procent af rabatten på villaer og rækkehuse. Til sammenligning er prisnedslaget for villaer og rækkehuse på landsplan kun faldet med knap 7 procent.

 

Dragør løber af med årsrekorden for kommuner, der har skåret mest i boligrabatterne.  Og ikke bare er prisnedslaget faldet med knap 50 procent, salgspriserne er også steget 14 procent siden sidste år, og Dragør kommer her ind på en fjerdeplads over de kommuner, hvor priserne er steget mest over det seneste år. Vil du købe villa i Dragør, kan du godt forberede dig på, at sælgerne ikke giver ved dørene.

 

Lave priser, rabatter og salgstider i Lemvig

Lemvig og Gribeskov tager henholdsvis anden- og tredjepladsen over kommuner, hvor hussælgerne er blevet sværere at forhandle med over det seneste år. I Lemvig er prisnedslagene skrumpet 49 procent, mens de i Gribskov er faldet med 41 procent. Lemvig har dog også nogle af landets laveste salgspriser, der endda er faldet yderligere i 2013. En forklaring på de lave salgspriser og nedslag kunne være, at sælgerne er begyndt at sætte lavere udbudspriser fra start, mens de så til gengæld er mindre villige til at forhandle prisen længere ned. Sælgerne bliver så til gengæld belønnet for de lavere priser med hurtigere salgstider. På et år er salgstiden i Lemvig faldet med 24 procent.

 

På kortet nedenfor kan du se, hvor stor en andel af de solgte villaer som i tredje kvartal af 2013 er solgt uden nedslag overhovedet. Lemvig i Vestjylland har den mørkegrønne farve, der viser, at op imod halvdelen af alle hushandler gennemføres helt uden nedslag i prisen.

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal