Ændring i Danske Banks direktion
Selskabsmeddelelse Meddelelse nr. 3/2019 |
Koncernkommunikation Holmens Kanal 2 - 12 1092 København K Telefon 45 14 14 00 Dato 8. februar 2019 |
Ændring i Danske Banks direktion
Bankdirektør og chef for Group HR, Henriette Fenger Ellekrog, har fået nyt job som koncerndirektør for HR og medlem af koncernledelsen i Ørsted A/S. Hun fratræder derfor sin stilling i Danske Bank senest ved udgangen af oktober måned. Henriette Fenger Ellekrog har været ansat i Danske Bank siden 2014 og været medlem af bankens direktion siden 2018.
"Danske Bank har i de knap fem år, Henriette har været ansat, gennemgået store organisatoriske forandringer. I den proces har Henriette bidraget til en betydelig styrkelse af vores HR-arbejde på tværs af organisationen. På vegne af banken vil jeg derfor gerne sige stor tak for indsatsen og ønske hende tillykke med de nye udfordringer," siger midlertidig administrerende direktør Jesper Nielsen.
Danske Bank går nu i gang med at finde en ny HR-direktør.
Med venlig hilsen
Danske Bank
Kontaktperson: Pressechef Kenni Leth, telefon 45 14 14 00
Vedhæftet fil
\Hugin