ØK ser begrænset kortsigtet effekt af venezuelansk devaluering

Udgivet den 15-02-2002  |  kl. 16:46  |  

EAC Foods har gode forudsætninger for at begrænse effekten af Venezuelas devaluering og en afmatning i økonomien. Dermed ventes den kortsigtede effekt af den nuværende krise at blive begrænset, meddeler ØK fredag i en fondsbørsmeddelelse.

- I løbet af de næste 3-9 måneder kan marginerne dog blive påvirket, afhængigt af i hvilken grad forbrugernes købekraft udhules, tilføjer ØK.

Effekten på egenkapitalen er begrænset pga. den regnskabsstandard, ØK anvender.

Bortset fra koncernintern gæld og skyldigt udbytte til ØK - begge dækket af indeståender i USD placeret i udlandet - har EAC Foods ingen nettogæld, og dermed er der ingen risiko på rentebetalinger og finansielle udgifter. Dertil kommer, at EAC Foods holder al overskydende likviditet i USD.

Udgivet af: NPinvestordk