ØK's kapitalnedsættelse er gennemført
På ØK's ekstraordinære generalforsamling den 6. december 2005 blev det vedtaget at nedsætte selskabets aktiekapital med 16.921.590 kr. ved annullering af 241.737 stk. egne aktier. Proklama fristen er nu udløbet, og kapitalnedsættelsen godkendt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, meddeler ØK via Fondsbørsen.
ØK's aktiekapital udgør herefter 1.298.891.300 kr. Efter annulleringen af egne aktier udgør ØK's beholdning af egne aktier 914.374 stk. svarende til 4,9 pct. af selskabets aktiekapital.