Ørsted: Kommission afviser at øge afregningspriser for havmølleprojekter i New York

Udgivet den 13-10-2023  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Ørsted og partneren Eversource Energy samt Equinor og BP har fået afvist at få øget afregningspriserne på deres havmølleprojekter i delstaten New York.

Det skriver branchemediet Energiwatch.

New York Public Commission (NYPC) har således afvist forespørgslen fra energiselskaberne enstemmigt, skriver mediet.

- Til udviklerne vil jeg sige, at en aftale er en aftale. De bør stå ved indholdet i deres aftaler, lyder det fra Rory Christian, der er formand for NYPC, skriver Energiwatch.

De fire selskaber sendte i juni anmodninger om at få genforhandlet vilkårene i de eksisterende aftaler.

Både Ørsted og Eversource har tidligere taget store nedskrivninger på deres amerikanske havmølleforretninger som følge af usikkerheden om indtjeningen på projekterne.

Ørsteds amerikanske ADR-notering faldt torsdag med 6 pct. til 16,51 dollar.

Link til originalartikel (for abonnenter): https://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables/article16510360.ece

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Shares❯