Ørsted sælger andel i amerikanske landvindmølleparker for 300 mio. dollar

Udgivet den 13-03-2024  |  kl. 08:10  |  
Arkiv: Foto

Ørsted har aftalt at sælge andele i fire amerikanske landvindmølleparker med en samlet kapacitet på 957 MW for 300 mio. dollar til Stonepeak, et førende alternativt investeringsselskab med speciale i infrastruktur og reale aktiver.

Derudover har Ørsted tidligere rejst cirka 700 mio. dollar i skatterabatter til denne portefølje, hvilket bringer det samlede provenu op på cirka 1 mia. dollar, fremgår det af en meddelelse onsdag morgen fra Ørsted.

Handlen, som er en fortsættelse af Ørsteds program for delvise frasalg, er selskabets første partnerskab med Stonepeak og det andet store, delvise frasalg af flere aktiver i USA.

Stonepeak vil fremover modtage 80 pct. af kontantudlodningerne fra projekterne, mens Ørsted fortsat vil stå for driften af vindmølleparkerne.

Som en del af handlen beholder Ørsted en ensidig tilbagekøbsoption på Stonepeaks andel, som kan benyttes under visse omstændigheder, efter handlen er afsluttet.

Selv om handlen er struktureret anderledes, så svarer den i store træk til Ørsteds hidtidige frasalgsstrategi, hvor selskabet sælger ejerandele i sine idriftsatte aktiver for at kunne frigøre og geninvestere kapital til fremtidige værdiskabende projekter, anfører Ørsted.

- Denne unikke partnerskabsstruktur gør det muligt for Ørsted at sikre maksimal geninvestering af kapital og samtidig beholde beslutningskompetencen i forhold til driften og de langsigtede muligheder, som porteføljen giver, påpeger energiselskabet.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:51 Europa/aktier: Kæmpe stigning til tysk madleveringstjeneste
17:31 USA hæver told på kinesisk import som elbiler og stål
17:09 Tirsdagens aktier: Genmab til tops på Novo-forsøgsdata i svagt positivt C25
17:01 Tirsdagens obligationer: Rentehop op til vigtige tal onsdag
16:43 Amerikansk centralbankchef holder rentenedsættelse ud i strakt arm
15:49 USA/åbning: Positiv åbning - meme-aktier hamrer fortsat op
15:42 Tørlastindeks falder 3,5 pct. til 1993 point
15:29 Unibrew-topchef efter kritik af flad indtjening: Vi har måske kommunikeret for meget
14:48 Rovsing melder om højere omsætning og drift efter større robusthed
14:48 USA/tendens: Pilen peger nedad efter prisrapport
14:47 Vestjysk Banks overskud stiger med 36 pct. - erhvervskunder og højt renteniveau bag vækst
14:33 Amerikanske producentpriser steg mere end ventet på månedsbasis i april
14:29 Valuta: Britisk centralbanks cheføkonom ser mulig rentenedsættelse til sommer
13:56 Dantax øger bundlinje og omsætning i regnskabsårets første tre kvartaler
12:08 Europa/aktier: Damp under tysk madleveringstjeneste i tilbageholdende marked
11:45 Obligationer/middag: Urolig rente frem mod amerikanske inflationstal
11:32 Aktier/middag: Genmab i hopla på Novo-data - Ambu ramt af gevinsthjemtagning
11:25 Novos potentielle blødermedicin er stærkt konkurrencedygtig mener amerikansk storbank
10:42 Meme-aktierne Gamestop og AMC ser ud til at fortsætte opturen
09:48 Svitzer får tirsdagens tredje købsanbefaling