1,9 mio. Zealand-aktier solgt med rabat på 5,7 pct.

Udgivet den 23-08-2023  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

Carnegie Investment Bank har tirsdag aften gennemført et salg af flere end 1,9 mio. aktier i Zealand Pharma med en rabat på 5,7 pct. i forhold til lukkekursen tidligere tirsdag.

Det fremgår af en meddelelse.

Der er tale om 1.921.466 aktier, som Danmarks Eksport- og Investeringsfond har sat til salg, og de er blevet afhændet via en accelereret bookbuilding-proces til 260 kr. per aktie, mens Zealands aktie tirsdag lukkede i kurs 275,8 kr.

Dermed er bruttoprovenuet fra salget på knap en halv mia. kr. Nærmere bestemt 499,58 mio. kr.

Efter salget ejer Danmarks Eksport- og Investeringsfond ikke længere aktier i det danske biotekselskab.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  Major Shareholder❯  Shares❯