(2) Søndagsavisen 6 mdr: før skat 65,8 mio. kr. (39,5 mio. kr.)

Udgivet den 12-08-1997  |  kl. 11:53  |  

København--12. august--NetPosten--Søndagsavisen fik i første halvår 1997 et overskud før skat på 65,8 millioner kroner, mod sidste års 39,5 millioner. Resultatet efter skat blev på 41,2 millioner kroner. Balancen var per den 30. juni på 372,6 millioner kroner, og egenkapitalen udgjorde 166 millioner kroner. Koncernen har opjusteret sine forventninger til årets endelige resultat fra 100 millioner før skat, til nu 110 millioner kroner.

De nye datterselskaber i koncernen Søndagsavisen har betydet en betydelig omsætningstilvækst - således er omsætningen steget med 57 procent i forhold til første halvår 1996, hvor Søndagsavisen omsatte for 206 millioner kroner. Omsætningen i første halvår 1997 var på 324 millioner kroner. Moderselskabet fik i halvåret en stigning i omsætningen på 118 millioner kroner, hvilket er en fremgang på 11 procent i forhold til samme periode sidste år.

Resultatet af den primære drift blev 41,6 millioner kroner, og det er en fremgang på 5,4 millioner kroner i forhold til første halvår 1996. Resultatet repræsenterer en overskudsgrad på 12,8 procent, mod 17,5 procent i tilsvarende periode 1996.

Resultatet efter skat blev på 41,2 millioner kroner mod et overskud på 26,1 millioner sidste år.

Selskabet har i halvåret investeret for 9 millioner kroner. 2 millioner gik til udstyr til elektronisk produktionsstyring og netværkskommunikation. 2 millioner blev anvendt til ejendomsforbedringer, og andre 5 millioner blev anvendt til driftsmidler og inventar i øvrigt. Derudover er der foreløbig brugt 10 millioner kroner til forberedelserne til udbygningen af Søndagsavisens bladhus i Gladsaxe.

Det nye svenske blad "Avisen", som Søndagsavisen lancerede i marts, har indtil videre givet underskud, og det medfører, at Søndagsavisen Internationals samlede resultat er blevet negativt.

Forventningerne til fremtiden er ganske positive, i det Søndagsavisen forventer, at de gunstige samfundsforhold vil fortsætte i andet halvår, og at koncernen således vil vokse i denne periode. Dog regner man med, at den svenske Avisen fortsat vil give underskud, og givetvis påvirke resultatet i negativ retning. Euroman Publications, som hidtil har givet underskud, forventes at løbe rundt i sig selv, og således ikke påvirke det samlede resultat. Det forventes ikke, at koncernen kan fastholde den hidtil relativt høje forrentning på værdipapirbeholdningen. Søndagsavisen opjusterer sine forventninger til det samlede årsresultat fra 100 millioner til 110 millioner kroner.

>>SLUT

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:27 Nissan sendt ned på bekymringer omkring storfusion
12:44 Kina planlægger gigantisk dæmningsprojekt med effekt for indisk vandtilførsel
12:26 Den europæiske naturgaspris sendes i vejret oven på Putin-kommentarer
12:12 Obligationer/middag: Rentemarkedet spejler udvikling i USA både i Danmark og Europa
11:53 KORR: Aktier/middag: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:52 Aktier/åbning: Grønne farver præger juletyndt marked - Novos revanche fortsætter
11:45 Årets aktier: Markante udsving til flere med Zealand i top og Vestas i bund
10:30 Ennogie får bekræftet sidste del tysk ordre på 2-5 mio. kr.
10:25 Obligationer/åbning: Renteløft i USA trækker danske rente med op
10:07 GN kæmper fortsat mod spekulanter: Usikkerhed om Enterprise og toldsatser lægger pres på
09:33 Aktier/åbning: Fortsat revanche til Novo i toppen af positivt indeks
08:50 Novos styrtdyk sidste fredag var en overreaktion mener amerikansk storbank
08:45 Jeudan reducerer renterisikoen: Vil måles på kernedriften
08:41 NKT tildelt to højspændingsprojekter under eksisterende rammeaftale
08:34 Råvarer: Oliepriserne er klar på ugentlig gevinst efter optimisme om kinesiske stimulanser
08:26 Vigtigt rateindeks for Mærsk stiger for femte uge i træk
08:25 Aktier/tendens: Afhængig af fortsatte udsving i Novo og Vestas ordreudvikling
07:18 Obligationer/tendens: Måske et svagt rentefald i tyndt marked efter fald i USA
07:04 Asien: I plus for femte handelsdag i streg
06:56 Mærsks asiatiske konkurrenter har uensartet udvikling fredag