Aarsleff har indgået betinget aftale om overtagelse af aktierne i Hansson & Knudsen A/S

Udgivet den 12-10-2015  |  kl. 09:34  |  

København, 2015-10-12 09:34 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Per Aarsleff A/S har indgået aftale om at overtage alle aktierne i bygge- og anlægsfirmaet Hansson & Knudsen A/S i Odense. Overtagelsen omfatter Hansson & Knudsen A/S med datterselskaberne Håndværkergården A/S i Odense, PH-Byg Faaborg A/S og Johan C. Nielsen A/S i Sønderborg.

Hansson & Knudsen udfører nybyggeri, renovering og bygningsvedligeholdelse primært på Fyn, i Trekantområdet og i Sønderjylland. Hansson & Knudsen er i vækst og omsatte i 2014 for i alt 742 millioner kroner og beskæftigede 419 medarbejdere. Resultatet var 32 millioner kroner før skat. Gennem de seneste år har Hansson & Knudsen haft stigende aktivitet inden for boligrenovering med større kontrakter i Odense, Fredericia, Aarhus, Aabenraa og Korsør.

Den administrerende direktør Povl Christensen fortsætter sammen med den øvrige ledelse i det nye ejerskab. Det er hensigten, at Hansson & Knudsen skal fortsætte sine aktiviteter fra sin egen adresse, og at firmaets særlige kompetencer inden for byggeri skal videreudvikle sig som et selskab i Aarsleff-koncernen.

Aarsleff har i forvejen byggerelaterede aktiviteter på Sjælland og arbejder med landsdækkende bygningsinstallationer gennem dattervirksomheden Wicotec Kirkebjerg A/S.

Administrerende direktør Povl Christensen udtaler: ”Vi er glade for at blive en del af Aarsleff-koncernen med de muligheder, der opstår for at fastholde og videreudvikle den positive udvikling, Hansson & Knudsen har gennemgået i de senere år. Selskabets ledelse ser meget positivt på den nye ejerstruktur”.

Overtagelsen forudsætter konkurrencemyndighedernes godkendelse.

 

Yderligere oplysninger:

Administrerende direktør Ebbe Malte Iversen, Per Aarsleff A/S, tlf. 8744 2222.

Administrerende direktør Povl Christensen, Hansson & Knudsen A/S, tlf. 2969 7400.

Vedhæftede filer:

Hansson og Knudsen_DK.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:38 USA/tendens: Nike har udsigt til tæv i afventende marked
14:22 Baltic Dry-indekset falder for tredje dag i træk
14:18 USA: ADP-rapport viser større vækst i beskæftigelsen end ventet i september
14:00 DSV's opkøb af Schenker er angiveligt godkendt af Deutsche Bahns bestyrelse
13:48 DSV springer op i dagens højeste niveau: Endnu ingen officiel melding fra Deutsche Bahn
13:39 Europa/aktier: Lille fald i kulisse af Mellemøst-uro og kinesisk stimulans
13:12 Carlsberg løftes i ellers negativt marked: Citi ser kinesiske stimuli fjerne risiko
12:42 Pandora får marketingdirektør fra LVMH
12:28 Britisk sportskæde slår forventninger men falder efter skuffende meldinger fra Nike
12:15 Olieaktier til vejrs efter nye prisstigninger - iransk missilangreb øger spændingerne
11:49 Obligationer/middag: Mindre behov for sikker havn sender renten i vejret
11:36 Aktier/middag: Mærsk fortsat i modvind i nervøst aktiemarked
11:21 Torms storaktionær sætter stor aktiepost til salg
11:00 Eurozonen: Arbejdsløsheden stod som ventet stille i august
10:40 ECB-rådsmedlem hælder til rentenedsættelse i oktober
09:29 Biden og Trump langer ud efter containerrederier efter strejke
09:22 Vestas får snittet kursmålet hos Danske Bank: Skuffende ordreindgang rammer indtjeningen i 2025 og 2026
09:07 Aktier/åbning: DSV får hovedrolle på skæbnedag i lysegrøn start
08:51 Zealand Pharma får dugfrisk hold-anbefaling af Deutsche Bank
08:45 Obligationer/åbning: Renterne kravler forsigtigt op fra start