AB Inbev vil tage kampen op på svagt russisk marked - avis

Udgivet den 06-11-2013  |  kl. 08:00  |  

Carlsberg-konkurrenten AB Inbev vil have erfaring på det russiske marked trods et meget svagt salg i tredje kvartal.

Det skriver Beverage Daily.

AB Inbevs russiske ølsalg i tredje kvartal faldt 13,4 pct., mens salget i Ukraine dykkede hele 26,2 pct., og ifølge administrerende direktør Carlos Brito har markedet i Rusland været ramt af flere uheldige hændelser.

- Men det har været et hårdt marked fordi, først kom der skat, så kom der medier (forbud mod trykte reklamer for øl, red.) og så var der restriktioner på distributionen - det ene efter det andet, sagde Carlos Brito ved telekonferencen efter AB Inbevs regnskab.

Bryggeriet skal dog alligevel tage kampen op på markedet, der hører til blandt verdens største, mener direktøren, men en ny strategi, der i højere grad har fokus på premium og super premium-segmentet er nødvendig.

- Det er et marked der bevæger sig i retning af premium-øl, og vi har brands, der skal drage fordel af det. Men det vil tage nogle år for os før vi ser det, vi var vant til før 2008, fortalte direktøren.

Til gengæld klarer det ærkeamerikanske Budweiser-brand sig fornuftigt på det russiske marked og har nået en markedsandel på 2 pct. siden lanceringen i 2010, fortæller direktøren.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje
10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.