ABB køber samtlige aktier i Elsag Bailey for ca. 2,1 mia. dollar

Udgivet den 15-10-1998  |  kl. 08:59  |  

København--15. oktober--NetPosten--Det internationale ingeniør- og teknologiselskab ABB meddelte torsdag til Københavns Fondsbørs, at selskabet agter at overtage Elsag Bailey Process Automation N.V., der er en af verdens førende foretagender i proces automation.

Overtagelsen sker - ifølge ABB - i et forsøg på, at ekspandere i nye vækstmarkeder og styrke væsentlige teknologier.

Aftalen indebærer, at ABB byder 39,90 dollar for hver almindelig aktie og 61,21 dollar for hver fondspræference-aktie. Den samlede overtagelse er vurderet til at koste ca. 2,1 mia. dollar, inklusive gældsovertagelse på 600 mio. dollar, og vil gøre ABB markedsførende på det globale automationsmarked.

Aftalen indebærer endvidere, at den statsejede italienske industrikoncern, Finmeccanica, sælger alle almindelige såvel som præferenceaktier, som selskabet har i Elsag Bailey. Finmeccanica ejer ca. 53 pct. afden samlede aktiekapital i Elsag Bailey.

- Overtagelsen bekræfter vores vilje til hurtigt, at nå vores strategiske vækstmål. Vi ser automation som en vækstbranche og Elsag Bailey komplementerer klart vores automations-aktiviteter både geografisk, kundemæssigt og teknologisk, sagde adm. direktør i ABB, Göran Lindahl.

Göran Lindahl forventer, at synergieffekten af overtagelsen betyder øgede driftsindtægter på 200 mio. dollar pr. år på tre til fire års sigt.

Elsag Bailey, der er noteret på børsen i New York, havde indtægter på i alt 1,5 mia. dollar i sidste regnskabsår og et overskud efter skat på 36 mio. dollar, oplyses det i meddelelsen fra ABB.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal