ABB nærmer sig milliardsalg: Selskabet bekræfter forhandlinger

Udgivet den 12-12-2018  |  kl. 11:43  |  

Den svensk-schweiziske ingeniørkoncern ABB bekræfter onsdag formiddag, at det er i forhandlinger med Hitachi.

Meddelelsen fra selskabet kommer efter skriverier i den japanske avis Nikkei om, at det skulle være i de afsluttende forhandlinger om et salg af sin forretning inden for strømforsyning til Hitachi for 65 mia. svenske kr., eller i underkanten af 47 mia. danske kr.

- ABB bekræfter, at det i øjeblikket har drøftelser med Hitachi om en udvidelse og redefinering af det eksisterende strategiske netværkspartnerskab som blev annonceret mellem de to selskaber i december 2014. Det er ikke sikkert, at en aftale vil blive indgået, eller hvad timingen, strukturen eller vilkårene kan blive for en given aftale, skriver ABB i meddelelsen onsdag formiddag.

Oplysningerne i det japanske medie førte tidligere onsdag formiddag til en handelspause i ABB-aktien, der inden da nåede at stige 3 pct. til 179 svenske kr.

Ifølge Nikkei ventes en aftale at blive indgået i løbet af kort tid.

Avisen skriver, at ABB i første omgang ventes at udskille aktiviteterne i et selvstændigt selskab, som Hitachi køber 50 pct. af. Først senere vil det japanske konglomerat så overtage hele ejerskabet.

Handlen med ABB-aktien vil blive genoptaget kl. 12.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
7,33%
 
17:00:02

 
5,48%
 
17:00:02

 
3,10%
 
17:11:01

 
2,65%
 
17:11:01

 
2,47%
 
17:11:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder