Afnotering og tilbud om køb af B-aktier - fristen udløber den 14. oktober 2020

Udgivet den 30-09-2020  |  kl. 10:04  |  

Nasdaq Copenhagen A/S                                                                                   Meddelelse nr.               11/2020
Nicolai Plads 6                                                                            Fondskode          DK 0010283597
1007 København K                                                                     CVR nr.                           15313714
LEI kode             529900NJCIEGWTL0U036                                                                                                                                   Kontaktperson
                                                                                                          Peter Hansen                Tlf. 36931011

     Den 30. september 2020

Afnotering og tilbud om køb af B-aktier
Andersen & Martini Holding A/S henviser til selskabsmeddelelser af 15. september 2020 og 20. august 2020 om afnotering og køb af B-aktier.

Fristen for accept af selskabets tilbud om køb af B-aktier udløber den 14. oktober 2020, som også er sidste handelsdag for selskabets B-aktier på Nasdaq Copenhagen.

Efter den ekstraordinære generalforsamling den 14. september 2020, hvor det blev besluttet at afnotere selskabets B-aktier, har Nasdaq Copenhagen A/S godkendt Andersen & Martini Holding A/S' anmodning om, at selskabets B-aktier slettes fra handel på Nasdaq Copenhagen A/S.

Andersen & Martini Holding A/S har i den forbindelse tilbudt at købe B-aktier i en periode på 4 uger til 40,00 kr. pr. aktie. Herefter vil selskabets B-aktier bliver slettet fra handel på Nasdaq Copenhagen A/S og dermed afnoteret.

Denne 4 ugers frist udløber den 14. oktober 2020, og herefter vil selskabets B-aktier ikke længere være noteret på Nasdaq Copenhagen A/S.

Efter sletning vil muligheden for handel med B-aktierne blive væsentlig reduceret, da der ikke vil være en markedsplads herfor. Andersen & Martini Holding A/S vil ikke etablere aftaler med en anden markedsplads.

Efter sletning vil Andersen & Martini Holding A/S ikke være omfattet af oplysningsforpligtelser og andre regler gældende for udstedere af børsnoterede værdipapirer som for eksempel reglerne om god selskabsledelse, og selskabet vil kun kommunikere til sine aktionærer i overensstemmelse med selskabsloven.

Der vil kunne ske ændringer i en aktionærs skattemæssige retsstilling i forhold til B-aktierne, da disse ophører med at være børsnoterede.

Hvis et tilstrækkeligt antal B-aktionærer sælger deres aktier til selskabet i medfør af det fremsatte tilbud, kan selskabets hovedaktionær komme i en situation, hvor denne kan tvangsindløse øvrige aktionærer. I den situation vil øvrige aktionærer også kunne kræve sig indløst af hovedaktionæren.

Endelig skal Andersen & Martini Holding A/S oplyse, at depotafgiften for unoterede aktier er væsentligt højere end for noterede aktier.

*****

Vedhæftede filer

Fondsbørsmeddelelse nr. 11 - reminder om afnotering og tilbagekøb Tilbudsdokument (A&MH) 15 09 2020 Acceptblanket til Tilbudsdokument (A&MH) 15 09 2020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal